Så er det tid til næste indlæg omkring mit liv, denne gang lidt forsinket, det beklager jeg selvfølgelig. Grunden er at det gik fuldstændigt vanvittigt galt her i sidste uge med alt der har med døgnrytme, træning og pokerspillet at gøre, men, havde da en god dyr og ekstrem fed bytur der på det nærmeste startede onsdag aften og først sluttede søndag aften, men, det kan der læses om i et andet indlæg…

Sidst vi sluttede stod jeg uden job som jeg var blevet fyret fra, kæresten var skredet, jeg var ikke kommet ind på min drømme uddannelse og jeg havde opsagt min lejlighed og var nu tvunget til at flytte hjem til mama og papa, alt sammen meget træls, men, hvad gør det når man nu havde fundet den dybe tallerken og set at man fra den ene dag til den anden kunne blive millionær på at spille poker??

Som sagt så gjort, den sidste tid jeg boede i min lejlighed (ca 1 måned) gik med at drikke sig konstant i hegnet, afholde pokeraftener med gutterne, være om til poker aftener ved gutterne, og, på trods af det hele gik af helvedes til nød jeg faktisk dette liv ganske fint, ikke nogen at stå til ansvar for, ikke noget at skulle op til, bare druk og gambling, og, ja – dem der kender mig vil nok sige at jeg har videre ført denne stil gennem snart 3½ år derefter

Maj gik og det var på tide at flytte ud af lejligheden som havde været genstand for mange fester, en vemodig afsked med min faste bobæl hvor der var mærker i gulvet efter de 16 kasser øl jeg på et tidspunkt havde haft til at stå fordi jeg var for doven til at gå ned og få pant for dem, derudover fandt jeg også alle muligt forskellige ting som jeg ikke havde den fjerneste anelse om var der – dog gik lejligheden dog ikke i glemslen, en god ven overtog den – festerne kunne altså fortsætte.

Det var tid til en ny start, hjem til mine forældre og så ellers blive millionær i en vis fart, planerne om uddannelse, fremtid osv var lige pt fuldkommen ligegyldige for mig, nu skulle jeg bare en ting, og det var sku at spille kort, skingrende tosset og bidt af ludomani, ja, jeg ved det. I løbet af maj opdagede jeg to ting, først og fremmest, så at min expekt rulle fra gym ikke var helt busted, så var internetpokeren ligesom fundet, og eftersom SNG stilen ikke var så sjov mere begyndte vi så småt i vores lille klientel af dumme teenageunger, der faktisk var relativt stort, at spille cashgame med 1-2kr i blinds. En gave da jeg jo mente at jeg var verdensmester til spillet poker

Nevertheless – det var jeg ikke, kort tid efter jeg var flyttet hjem til mine forældre gik det endnu mere i lort end det i forvejen var, jeg tabte alle mine penge på min konto, hele indskuddet (der ved gud ikke var noget specielt – men dengang en helvedes masse) på internetpokeren, jeg var exploitable til vores nye cashgames arrangementer og fik røvfuld da folk nu ikke længere ville finde sig i mine bluffs + jeg bluffede waaaaay too often – resultat – bustoville og ned på mine grædende knæ hos min farmand for at få noget økonomisk hjælp til min overtrukne bankkonto, og derudover kapital så jeg kunne få lov til det eneste jeg ville denne sommer, det eneste jeg havde tilbage udover mit helbred og min kære familie – en to dages tur med koncerter, første koncert lørdag d. 11/7 på Ullevi stadion med Mastodon, In Flames og hovednavnet og heltene Iron Maiden og dernæst søndag d. 12/7 på Gentofte stadion til Giants og rock med Accept, Hammerfall, Slayer og Rammstein – mere om dette senere…

For, en af betingelse med at jeg skulle låne penge var også at jeg tog mig sammen, dvs. at jeg fik mig et job, dette var relativt simpelt, blev ansat hos et vikar bureau og så var det ellers bare med at læne sig tilbage derhjemme mens jeg øvede bas, spillede freerolls og fra tid til anden kunne nasse mig til også at tage ind til byen eller en fest. Sikke en periode, freerollsene jeg spillede var endda i dyb dyb hemmelighed da mine forældre ikke skulle vide jeg ikke havde lagt pokeren på hylden – den dag idag kan jeg godt krumme lidt tæer over at A7o og 33 UTG nok ikke var det mest smarte spil at ende AI på pre, men ok, det var dengang. Jeg tror jeg i løbet af Juni kun havde et genialt indfald, og det var at jeg fik den tanke at jeg meldte mig ind som debatør på først poker.dk og siden på pokernet.dk – poker.dk har dog, indtil for nyligt dog altid været der jeg har opholdt mig mest da jeg følte tonen var mere guidende og hjælpsom derinde, selvom PN selvfølgelig har nogle klart bedre spillere…

Arbejdet hos vikarfirmaet var ikke den bragende succes jeg havde håbet på, der gik et par uger inden de ringede, men, så var der også jackpot – troede jeg – en ivrig kvinde i røret der fortalte om en brand hos Club8 møbler i en lokal by der hedder Ølgod. Lille RTL tænker yes! Ud klokken lort følgende formiddag til tre dages, måske mere, rengøring af en nedbrændt fabrik, bodybags, politiet der vimser omkring osv. Behøves jeg fortælle der var tale om et job sammen med ISS med 12 timers støvsugning 3 dage i streg?

Nå, men, juni blev til juli og nu var feriens højdepunkt om hjørnet – en tur til Sverige og høre guderne fra Iron Maiden spille og så til København dagen efter og høre Giants of rock og se Rammsteins spetakulære sceneshow og høre altid superfede Slayer live…

Turen starter om fredagen, vi er fire knægte, min far har stillet bilen til rådighed, og, så er vi ellers på vej afsted imod købsstaden hvor vi har fået lov til at låne min søsters lejlighed weekenden over. Tværs over DK med Maiden for fuld skrue i en og så en ramme prima dåseøl fra slots bryggeri. Vi ankommer planmæssigt hos min søster og snakker lidt med hende og hendes daværende kæreste (nuværende mand) inden vi tumler ned på cafe lille peter der ligger et stenkast (det er jo nørrebro, høh høh) derfra og da vi kommer hjem roder vi nok lidt mere end vi rydder op. Stille og rolig start på denne weekend der skulle blive mere end almindelig vanvittig.

Morgenstund har guld i mund er der nogle der siger, men, på trods af Maiden skal spille samme aften synes jeg nu snarere morgenstund gør rigtigt rigtigt ondt da vi står op lørdag morgen. Nå, men, vi pakker vores ting og så ellers afsted imod Gøteborg hvor vi skal afhente vores billetter af to forskellige personer, vi har planlagt at være der 4-5 timer i forvejen så vi kan komme op in the front og lige få en enkel omgang svensk pis øl inden. Vi triller afsted tidligt lørdag morgen, og, vi når næsten at køre 5 km inden koblingskablet springer, fuuuuuuuuuuuuck! Nu står vi der, et sted midt i KBH og aner ikke hvad vi skal gøre, det hele ender med vi får bugseret bilen tilbage til min søsters lejlighed (der godtnok så noget pænere ud end da vi kom) og så planlægger vi ellers hvad mulighederne er – en lånebil, god ide, tog – backuppen.

Vi finder nogle udlejningsfirmaer, men, pga vores alder er der ingen der tør give os en karat og så blvier det ellers det første og bedste tog vi kan finde, uden nogen ide om hvordan vi kommer hjem igen, og med en tidsplan (også i forhold til sælgerne af vores billetter) der er skredet en 3-4 timer allerede. I toget på vej imod Gøteborg prøver vi desperat at få fat på de to folk der skulle sælge os billetterne, ingen succes og vi bliver efterhånden mere og mere frustrede – ½ time fra Centralstation i Gøteborg ringer den ene og meddeler han har solgt sine billetter fordi han ikke kunne få kontakt til os…. Mildt sagt rasende stiger vi af toget omgivet af dumme svenskere i Iron Maiden tøj og, så må vi jo ellers igang med at se om vi kan skaffe billetter

Billet historien ender dog lykkeligt, mens vi er på stationen ringer den anden med sine to billetter og ved stadion bliver vi reddet af en stor sort mand der sælger os et par billetter. Vi kommer ind og hører den fedeste koncert ever med Iron Maiden, og under Hallowed be the name (http://www.youtube.com/watch?v=xjvfUEOr0N4) står jeg og græder snot da det er min ultimative ynglingssang, jeg står og hører den midt i Sverige efter al mulig lort både med at komme derop og også siden maj, samt det faktum at det er årsdagen for at skonnerten Martha sank i Kattegat og jeg mistede en god ven og en god veninde…

Efter koncerten finder vi efter laaaaang tid endelig en måde at komme hjem på, en bus til KBH hvor vi så ankommer næste morgen og dribler hjem og sover et par timer inden det igen er showtime. Denne koncert er også ultra fed, at stå og se Rammstein med al deres pyroteknik og trance metal samt at høre Slayer i fuld dagslys mens man skriger Mandatory suicide var sku dejligt befriende… Efter koncerten vælter vi ind på the rock til en af de vildeste drukorgier jeg nogensinde har været med på, når jeg smider trøjen og står sammen med et par venner (og totalt ukendte) og spiller luftguitar til Judas Priest – Breaking the law, så er der bare noget fundamentalt der er helt helt helt galt…

Om mandagen tager vi så endelig, med toget, hjem og, well, på trods af jeg får en ordentlig skideballe af min søster fordi hendes lejlighed var bombet, vi havde så mange troubles, det blev halvdyrt, hovedet har det af h til, så var det alligevel en weekend der var det hele værd…

Resten af historien er egentlig ikke så interessant, jeg får endelig noget mere fast arbejde gennem vikar firnaet på en fabrik, begynder at få økonomien op at køre igen, får mig en ipod og, så begynder jeg at spille lidt online poker igen med nogle små deposits og er nogenlunde breakeven indtil jeg begynder at ramme et rush. Et rush der først slutter omkring december hvor jeg trækker ca. 40k DKK ud fra party poker. Fortæller stolt mine forældre om min gevinst og beslutter mig for at finde en lejlighed i Varde igen og så ellers flytte ud og komme igang igen, nu med pokeren der kører relativt godt og udsigt til at skulle fortsætte på fuldtid på denne hersens fabrik…

Finder en lejlighed per 1/1-06, investerer en del af pengene i en Acer Ferrari laptop, en forstærker og lidt andet skrammel.

Og, det er så herfra jeg vil fortsætte fra næste gang, hvor jeg vil fortælle lidt om et sygt rush hvor jeg ender med at være noget der ligner en reg på NL2k, om opstart af metalband, en syg tur med bandet til koncert, om at handle ind for 6-7k DKK i Tyskland og ha det stående i en 30 m^2 lejlighed og om at tage en spontan ferie fra den ene dag til den anden…

/Bjarke S. Hansen