Arkiv for oktober 2008

Fandt lige dette indlæg frem fra gemmerne, endnu et copypasted indlæg, dette stammer fra sidste sommer (17 Juli 2007) og er fra min tidligere blog som desværre aldrig rigtigt blev til noget særligt da jeg nok var lidt for ludo den gang =) En skæbne denne blog selvfølgelig aldrig kommer til at lide…

LIVE poker – Dette fænomen gider jeg ikke mere, jovist er det hyggeligt, jovist vinder jeg, men en samlet timeløn på en pakke dumle er bare alt alt for lidt i min verden – og, så er det alligevel en del eftersom der bliver givet en kvart hånd i timen de amatørsteder som jeg har valgt at bruge min tid på. Fra af med dags dato er LeperPoker kun at finde til Live arrangementer når indskuddet er af værende en betragtelig sum, eller, jeg tager ud og repræsenterer Mermaids farver

En lille Live historie, sætter mig ned og skal spille Munkens 1000,- tour, er i fremragende humør, gik direkte op på rullen, satte 1k på noget der involverede rød 23, og BAM, rød 23 i første spin, 11k i winnings, spiller en solid gang tourpoker, men fru fortuna er ikke på min side, en raiser og to callere, blinds er efterhånden blevet gode, kigger i BB i TT og laver selvfølgelg et value-squeeze-med-FE-move-der-kan-forøge-min-stack-med-ihvertfald-25%-hvis-afgjort-preflop-move. Den ene limper der er short caller korrekt nok med AQs og spiker, øv øv øv… Kommer halv average, samme raiser, en mand limper med, jeg kigger i AA i BB, AI, initial går selv AI med JJ, og turn, ja, den må i selv gætte jer til

Hopper på cashen, starter ud med at smide halv stack i første hånd til en tysker, skandale, men vinder dem ret hurtigt igen, får nogle suckouts, et par blowups og et stort squeeze play med Q9ss der ikke sutter AKsc ud – floppet hed iøvrigt KK3…

Nå, ender dagen i minus, selvom jeg startede så godt, for at det ikke skal være løgn så smider jeg 2k på rouletten, sidste spin, rød 23 og deromkring, et spin der var 38k værd hvis den ramte plet, men nej, sort 10, -2k istedet, og, til dem der ikke ved hvor sort 10 er på roulettehjulet, så er det altså klods op af rød 23

På vejen hjem giver de skrabelodder for 1k absolut heller ikk overskud, ryger på instasov da jeg endelig kommer hjem

Online poker – Se, her hygger LeperPoker sig gevaldigt, jeg smadrer pt alt og alle på bossen, og, næsten alt of alle, kører for 3. måned i streg på et solidt overskud, og, kan tilføje to FT i hhv. 20k grtd og 30k grtd (hhv. 3. og 2. plads), udspillede begge FT borde, men, et par cointoss og decideret uskrub har resulteret i nogle lala resultater

Der arbejdes stadig på en ting der hedder disciplin omkring BRM, men, nu er rullen der ihvertfald helt sikkert til NL400 regulært, med udsving, multitasking og hele molevitten – stort, 2-3 måneder til på det her level, og, jeg er forhåbentlig klar til at komme op hvor en god dag på kontoret er en rigtig god dag! :)

Roskilde festivallen – Højdepunkt: Machine head i selskab med Kbh’s pokerguru i form af Panter (poker.dk skribent)

Ribbensburgere – nam nammenam!

Negativ:

Red Hot Chili Peppers: 0 af 6 stjerner, simpelthen forfærdelig hvordan et par multimillionærer i form af feterede rockstjerner kan slippe levende fra at jamme i 1½ time, tydeligt påvirket af andet end alkohol, forsangeren var onstage i en fjerdedel af tiden, og mentalt til stede endnu mindre – lørdag, bedste sendetid, Orange scene, festivallens dyreste band der skulle redde en hel igennem skidt festival spillede værre en Sussi og Leo (og jamen så flame mig da i ooooh så almighty hardcore Sussi og Leo fans) til gæsteoptræden til Hvide Sande strand-nudist-campings-festival

Hende pigen jeg var vild med var sammen med en eller anden teenage klovn istedet for mig – work not done probaly? Nhøøø, sikkert ikke, men hvad, min gode ven mister Absinthe hjalp mig igennem sorgen

Mudderet – og de dertil hørende 3 kvm store vabler på fødderne

Vejret -fucking lorte vejr

Rovdriften på penge fra festivallens side, burgere 40 kr., en tynd fadøl endnu dyrere, dertil hørende billet – ja, jeg er i og for sig kold det sted hvor solen aldrig skinner, men, sku godt nok surt at være Kurt på 18 år der lever af en SU eller et lortejob som flaskedreng i Kvickly Skagen – skam jer Roskilde!!!

Hvis nogen fornemmer jeg er lidt bitter så ja, det er nok ganske rammende, specielt fordi jeg kunne ha siddet i min varme sofa og gamet poker hele den uge!

Metallica koncert – 5/6 stjerner fra anmelder LeperPoker cand merc i musik, fantastisk fed oplevelse, fjerde Metallica koncert for mit vedkommende og absolut en af de bedre. De anmeldelser dagbladene BT og Ekstra Bladet giver er skudt langt langt langt forbi, alt for lækker koncert med fokus på le creme of the le creme fra de gode gamle albums – PA svigtet i Bellz der trækker ned (nå ja, og en knap så tight Disposable heroes og et til tider tamt publikum) hvorfor kender folk i provinsen bare ikke …and justice for all til fulde??

Comments Ingen kommentarer »

Første blog indlæg bliver en standard bytur i Varde, historien er copypastet og d.d. ca. et år gammel

Aftenen starter med, at en kammerat kommer ned, deres (mit tidligere band) har lige fået indspillet en demo, så aftenen står på mædl, øl, et par flasker booze og anektoder fra “de gode gamle” dage hvor man var en rebelsk teenage unge med lange lyse lokker og gymnasiet var en genvej til festerne…

Nå! Men ihvertfald, vi sluger en ordentlig røvfuld alkohol, synger fællessang med Metallica, Iron Maiden, Pantera, Slayer og en masse andre cult metalbands og ender med at forvilde os ned i byen. Se, så ender vi her på det lokale disko dasko, og, hvad er det bedste at gøre efter man egenhændigt har drukket en flaske Captain Morgan?
- At drikke endnu en! Som sagt så gjort, op og smide en plov i baren og så ellers af sti afsted

Alkoholen virker, den virker endda lige lovlig godt, tiden går, klokken slår og jeg bliver grønlænderstiv, det ender med jeg vælter rundt på diskoteket og ligger an på alle, og jeg mener alle! Der har et lige ciffer til slut i CPR-nummeret, en vurderingsmæssig fejl grundet min tilstand, ingen succes!

Jeg laver nu næste vurderingsmæssige fejl efter mit fejlslagne Don Juan stunt, nu går jeg i Travolta/Grease mode og finder ud af jeg kan danse – og, dans er jo den gyldne genvej til enhver piges hjerte, javel ja, bare ikke for mig. En kloning af en bjørn og en struds går IKKE ind som direkte vej til lagenerne mine damer og herrer!

FUCK it! Nu finder jeg så the last call, tager hende med ud og danse, og, succes! Hun løber ikke væk…

Ender så med at sidde med denne øgle ude foran diskoteket og massere (!!!) hendes tæer fordi hun har fået krampe, hvilket en total ukendt person idag gjorde mig opmærksom på i det lokale træningscenter!

Nå! Første rationelle tanke kommer da jeg sidder ned og vælter om fordi en forbipasserende strejfer mig, jøses, jeg er sku da ikke helt ædru – rationaliserer mig frem til, at når nu jeg har lavet ovenstående, jamen, så er jeg da egentlig ganske knaldhamrende bacardi

Mmmm, trunten har krampe, jeg har ingen ammo i bøssen, jeg tænkier fremad, gør jeg! (konspiration: RTL, du giver pigen en taxa hjem, hun bliver lykkelig for det, du får hendes nummer og kan score hende i løbet af ugen eller næste weekend fordi hun er så taknemmelig)

Som sagt så gjort, med møje, besvær og store armbevægelser fastslår, at jeg fandme nok skal gi hende en taxa, hun går efter store protester og en gang fjern ævl om at der er langt hjem med på disse vilkår… Sætter mig i taxaen, kører hjem forbi domicilet og henter en sovepose og lidt andet gøgl så pigen (og hendes veninde der var med som påhæng) ikke fryser *hehe, listigt hva*, og, vi hjuler ellers afsted imod et så sofistikeret sted der er blevet døbt “Tarm”! smider øglerne af, får mig telefonnummeret og, ja, så ber jeg min limo driver om at finde hjem til mine forældre…

1k DKK senere og en charterudflugt i privat taxa klokken lort søndag morgen rigere stiger jeg ud hjemme ved mine forældre, er festen ovre? Nej! Det er nok det sidste den er, min mor der skal til at komme på arbejde skal da lige ha en dans med på vejen, min far får lige hele nattehistorien fra ende til anden, og, lillebror, der skal møde om 2½ time skal da vækkes så han ikke kommer for sent

Bottom note – Jeg fik ikke scoret, hvilket vist også var godt det samme, og, så havde jeg det dagen efter som Helmuth Lotti…

/Bjarke S. Hansen

Comments 3 kommentarer »

Hej og velkommen til RideTheLightning poker (RTL poker)!

Mit navn er Bjarke S. Hansen, jeg er 23 år, og har siden december 2005 levet af at spille poker. Jeg er opvokset i Vestjylland ved Varde som så mange andre store pokerspillere, Theo Jørgensen og, ehhhm, ja, det er vist det.  Pt. er jeg bosat i Esbjerg hvor jeg bor sammen med en ven, da det ellers godt fra tid til anden kan blive ret trivielt og asocialt at kigge ind i en skærm.

Navnet til bloggen RideTheLightning stammer fra forummet poker.dk hvor jeg oprettede min første bruger, “RideTheLightning”, på et pokerrelateret forum. Valget af brugernavnet tager os helt tilbage til mine teenage år. Her var jeg virkelig inkarneret fan af Metallica, hvilket jeg selvfølgelig stadig er. Ride The Lightning er titlen (og en sang) på deres andet studiealbum, et album hvorpå der lagde tekster, som fra tid til anden, har betydet mere end noget andet for mig.

Mit mål med denne blog er først og fremmest at give folk med en interesse for poker et indblik i min til tider ret turbulente hverdag, det værende sig mine opture og nedture, og, jeg vil om ikke dagligt så i hvert fald et par gange i ugen lige give lyd fra mig med lidt omkring hvad der er sket i mit liv, det værende sig alt fra byture med friheden til at købe hvad pokker det passer en, fest og ballade og alt det andet sjove man nu ellers kan finde på og så til poker, seriøsitet, arbejde med det mentale og hurdlen at nosse sig sammen til 5 dage i ugen at komme ud og løfte vægte mens Sys Bjerre og hendes forbandede One Hit Wonder til folket ”Malene” bliver sat på repeat på en lokal skodradiostation.

Da min blog er helt ny, har jeg gravet et par gamle indlæg frem omkring mit liv, for lige at give dig en fornemmelse af hvad der er i vente. Ellers så er min plan, at jeg hver søndag, startende fra denne søndag, vil poste et længere indlæg omkring et forløb i mit liv op til nu her, første ”episode” kommer som sagt søndag og kommer i bund og grund handle om forløbet fra en lille knægt uden til de store bekymringer til en vred teenager der hører masser af djævlemusik, drikker sig sanseløst beruset, ikke kommer ind på sin uddannelse, gambler og nå ja, så slutter vi der hvor denne knægt for første gang ser Mike Sexton og Vince Van Patten snakke om “The Crazy Dane” Gus Hansen, Dave ”Devilfish” Ulliot og hvad de ellers hedder de der mennesker, der spiller denne mærkelige form for poker.

Afsnittet efter handler så om hvordan denne unge vrede knægt bliver fanget i dette spil, og sådan kører det som sagt ellers frem til dagen i dag, der vil være en masse omkring det at gi’ den gas med dele af den danske pokerelite, pludselig have venner (og selv være en) der har næsten økonomisk uafhængighed, VIP ture, rejser til Thailand og andre steder, leve sine drømme, bristede drømme, ludomani, flygtige tanker om det nu også er værd at leve, og sidst men ikke mindst, det at skuffe andre mennesker fordi man er fanget af et spil og dertilhørende åbne undskyldninger overfor disse.

På bloggen findes der som det ses en galleri feature, i denne kommer der løbende billeder sammen med diverse blog indlæg, så man kan se hvad jeg mener er spændende f.eks. VIP koncert med Bruce Springsteen absolut var en oplevelse ud over det sædvanlige. Ellers, så er det muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet på RTL poker og modtage en mail hver gang der kommer et nyt indlæg.

Hvis du har nogle supplerende spørgsmål eller gerne vil have fat i mig, så skriv venligst en mail til rtl@rtlpoker.dk

Sidst men ikke mindst, så vil jeg benytte lejligheden til en speciel tak til ”Sigurd” som har kreeret denne blog og er webmaster.

Velkommen til RideTheLightning Poker!

/Bjarke S. Hansen

Comments Én kommentar »

© 2008 rtlpoker.dk. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.