Bustoville t/r

Dette indlæg er det næste i kavalkaden omkring mit liv, og, jeg skal love for at jeg har haft svært ved at kunne komme til at skrive om netop denne periode (samt det faktum det pt. ikke lige har gået så godt – mere om det i et andet indlæg), der skete så meget i mit liv i denne periode og så skete der alligevel også så lidt. Derfor bliver det igen et udpluk af hvad der egentlig hændte for den lille knægt fra Varde der havde besluttet sig for at spille poker for a living – denne gang i perioden Jun 06 – Jan 07.

Og, hvor sluttede vi sidst – pokeren gik af helvedes til, jeg havde fået ny lejlighed og det sidste vi var ved var bandet, hvor jeg stod en sommerdag på en græsmark i bagende solskin… I Varde, vel og mærke…. Skyllede iskolde øl ned mens jeg sammen med mine venner spillede en gang sublim Metallica jam krydret op med vores eget nummer – en helt igennem fantastisk dag, en drøm der gik i opfyldelse – og, i de 45 min koncerten varede var der laaaaangt væk til de økonomiske problemer der efterhånden var ved at opstå.

Som nogen nok har gættet rendte jeg ind i min første helt store krise efter koncerten som “proffesionel” pokerspiller. Det var money down down down the drain, jeg var på livstilt og uanset hvad jeg gjorde gik det af helvedes til. Det eskalerede med at jeg gik broke da sommeren gik på hæld, jeg kan stadig huske følelsen fra dengang, at gå busto den første gang er altid den værste og det var emotionsmæssigt en enkeltbillet fra himlen til helvede, jeg havde det skidt og følte at min verden var brast sammen, jeg deciderede hadede mig selv og kunne ikke forstå hvordan jeg kunne komme i denne her situation – og, tanken om nu at skulle ud på arbejdsmarkedet igen var mere end almindelig skræmmende.

Dog var jeg ikke helt busto, eller, irl var jeg men online havde jeg et par stykker der skyldte mig lidt, penge jeg dog ikke bare lige kunne få fra den ene dag til den anden, og, resultatet blev istedet at jeg lånte 15k DKK af min mate som jeg havde oplært til at spille poker og som på dette tidspunkt vandt ret godt (ham som jeg bor sammen med idag) til forbrug mv. – eller sagt på en anden måde, alt andet end poker.

Samtidig med pokeren og humøret var noget rigtigt møg gik bandet ikke alt for godt, jeg havde mistet lysten for det projekt jeg startede op da vi var nået til enighed om at skulle skrive vores eget musik – noget som jeg ikke helt følte mig klar til da jeg egentlig ikke var det helt store musikalske talent og var bedre til at lære at spille ved at se på tablatur mv.

I løbet af efteråret traf jeg den mere eller mindre uundgåeligebeslutning og fravalgte bandet – en beslutning jeg var led og ked af, både overfor mig selv men også overfor mine venner der nu stod uden hverken bassist eller rytmeguitar… Jeg savner stadig den dag idag fra tid til andet at spille musik, intet mere mediterende for mig en at stille mig ned og råbe, skrige og spille heavy bas. Men, det var valget og det står jeg stadig ved og i bund og grund nok også fint nok for mit venskab med de selvsamme personer da de også har et ret stort ego hvilket ret ofte blev udtrykt i øveren efter en enkel slots øl eller tre for meget

Pokeren var her igen på vej op af og det eneste skelsættende i denne periode er vist, at jeg begyndte at snakke rigtigt meget med en anden pokerspiller som jeg havde en del fælles ideologier og interesser med – en lille rapkæftet ung knægt fra østkysten med navn AlexanderKP. Og netop dette bekendtskab skulle vise sig at blive et rigtigt rigtigt gyldent bekendtskab, og specielt det der skete en mørk efterårsnat skulle vise sig at blive både ekstremt lærerigt og en oplevelse for livet.

AlexKP og jeg sad som så ofte før og snakkede sammen over skype, diskuterede hænder, modstandere, MTT strategi og alt muligt andet da KP pludselig spørger om jeg kunne tænke mig at komme et smut til Canada. Tjoeeeh, det kunne sku da ikke være dårligt. Grunden var en tråd på PN omkring nogle pokerspillere der tog til Canada (bl.a. min webmaster Sigurd) og vi aftalte at vi da skulle se om vi kunne få en plads i huset.

Ovenstående lykkedes desværre ikke da vi nok var lidt sent ude mht. at komme i hak, planen blev istedet, da vi begge var hooked på at rejse ud at vi så fandt et andet sted, først kiggede vi på nogle steder i Europa og der var mange tossede forslag inde, men, alle steder endte med at vi blev enige om det nok ikke lige var stedet – lige indtil vi fandt en ekstrem lækker lejlighed på Jomtien Beach, Pattaya i Thailand. Unge og grønne synes vi dette sted lød ret fedt, ingen af os anede hvad Pattaya egentlig var for en by men, det blev valget og så gik vi ellers i gang med at planlægge vores rejse. Resultatet blev en 2 mdr. tur fra start Jan til start Marts og så var vi ellers ret ligeglade med de andre dumme pokernet brugere der skulle tilbringe sin tid i et dyrt land med frost og sne istedet for sol og sommer Turen til Pattaya blev en ekstrem fed tur som der kan læses mere om i mit næste livshistorie indlæg.

Julen nærmede sig og ligeså gjorde turen til Thailand med Alex. December skulle vise sig at blive en ekstrem turbolent periode for mig, for det første så scorede jeg en super sød pige jeg havde flirtet lidt med i et stykke tid efter en klassejulefrokost for den gamle gymnasieklasse, eller, vi var begge bare stive og kunne ikke lade være. Ehhhhm, strategisk suverænt godt tidspunkt at score en sød pige præcis en måned inden man skal 2 mdr. til Thailand.

Ellers så havde jeg æren af at arrangere julefrokost for “slænget” dvs bandmedlemmer mv lige umiddelbart op til jul. Og jeg skal love for det ikke gik stille for sig, først og fremmest så startede vi med at rydde lejligheden op, i sig selv en stor opgave, og, da min mate kom ned med en megastor affaldssæk med skrald i var der ikke umiddelbart mere plads efter de første 3 sække vi havde dumpet. Mmmmm, resultatet blev jeg da bare tager den med i bilen som jeg alligevel skulle ned til den lokale kvickly med og stille og så ellers bruger en af deres skraldespande, javel ja, det var heller ikke muligt, nu var dyre råd dyre lige indtil jeg så en Kirken korshærscontainer som jeg valgte at dumpe skidtet (måske en vurderingsmæssig fejl da der lagde et tons breve med adresse og det hele på, men, done is done).

Konsekvensen var da også at jeg, på vej til Munkebjerg mellem jul og nytår blev ringet op af en meget sur dame der spurgte hvorfor fanden jeg valgte at bruge deres container til affald. Så måtte jeg jo blive vred og fortælle at disse anklager var helt hen i skoven, at det ikke var min skyld en dum teenager synes det er sjovt at stjæle affald og dumpe det i deres stupide container, og, at når nu de havde mine personlige papirer måtte de meget gerne makulere disse.

Men, tilbage til julefrokosten, en 4 retters standard julefrokost menu med mere drikke end godt er, og for helvede hvor blev vi stive. De første to var gået kolde efter de to første retter, en smadrede sin hånd igennem en rude for at imponere et par unge damer (de blev ikke imponeret og han blødte voldsomt) og værten, dvs mig, fulgte trop hen omkring midnat med at være for fuld og lægge mig til at sove, de restende endte i byen og valgte så kl 4-5 stykker at trashe min lejlighed og holde morgenfest hvilket jeg vågnede af. Og, indrømmet, jeg tror ikke helt jeg var på bølgelængde med dem og bad dem om at skrubbe af h til så jeg kunne sove. Inden da havde “vi” dog et større grineflip da jeg står super groggy og spørger hvem den mandsperson der ligger på sofaen og sover er.

Slænget melder op at det er Jørgen der sover, og jeg kender sku ikke nogen der hedder Jørgen. Personen Jørgen var i dette tilfælde en af de 100′er af stupide kravlenisser der bliver hængt op i verdens røvhul aka Varde op til jul – en nisse vi havde det ganske sjovt med  og sågar havde med i byen nytåraftens for at kigge på unge damer og hygge sig inden han brutalt blev taget fra os af den lokale pølsekarets mafia “Pølse-Else” som med ordene “Den der nisse tilhører Varde nisselaug” river Jørgen ud af vore arme…!

Og, det eneste vi ville var bare at købe en enkelt fransk hot dog til Jørgen og han nåede ikke engang med på den lokale disko…

Men, udover mine udskejelser og julen med familien blev december en meget dårlig måned rent penge mæssigt, og det samme for Alexander. Resultatet var at vi begge sad i starten af januar og ikke rigtigt havde den store kapital til at tage afsted. Men nu var rejsen bestilt og well, wtf, det kunne jo højst gå galt og vi var busto og sad 12-14.000 km hjemmefra og ikke kunne komme hjem, men, who cares – ikke os, og så var det ellers med at få sagt farvel til kæresten og så komme afsted – som sagt, mere om det i mit næste indlæg

Dette indlæg blev skrevet lørdag 1. november 2008 kl. 6:44 pm og er arkiveret under Uden kategori. Du kan følge med i alle svar til dette indlæg gennem RSS 2.0 feedet. Du kan lægge et svar eller trackback'e fra dit eget site.