Kender i det? Man sidder derhjemme efter en vellykket 5 BI’s session og får en trang til at forkæle sig selv…? Alene hjemme og med et mobilnet der er brudt sammen beslutter jeg mig for at gå ned og fejre aftenen med en gang aftensmad til mig selv.
Kommer ind på restauranten og lokalerne er super lækre og gennemførte, menukortsene ligeså, der er et par storskærme der viser Atletico – Liverpool CL kampen (var nu mere interesseret i Barca, men nok om det…) Sætter mig til rette og det er lang tid siden jeg har været på et sted der er både så gennemført, intimt og hyggeligt samtidig – beslutter mig for en mellem fads humle (0.5l) til lige at varme smagsløgene op på, og så ellers stedets dyreste bøf (medium rød obv.) med fritter og whiskey sovs og et enkelt glas af husets vin. Husets vin er iøvrigt en italiensk vin, en god omgang sanseoplevelser i selve vinen, semi krydret men bærer alligevel præg af det er en ung vin skabt til at lave profit og IKKE en vin jeg vil anbefale folk at købe hvis i skulle finde ind på denne restaurant.
Restauranten er iøvrigt 15-20% dyrere i alle henseender ift de andre spisesteder/restauranter der ligger i gaden/på torvet i Esbjerg – hvilket ift. lokalerne og det meget spændende menukort egentlig synes fair nok. Sætter mig tilbage i stolen og ser en god bid af første halvleg af Atletico – Liverpool, leger lidt med min nye HTC pro touch og her kommer første skuffelse så – ventetiden er relativ lang, det hjælper selvfølgelig heller ikke jeg sidder palle alene og spiser, men, med en ny telefon og CL bold så skulle underholdningen indtil maden kommer være sikret.
Nuvel, tænker ventetiden sikkert er det hele værd, og da den lækreste anrettede bøf i mands mindre bliver sat foran mig dampende varm og fritterne ligeså tænker jeg: “Yes! Det her bliver godt!” Men nej, det gør det ikke, anretningen og omgivelserne er ekseptionel gode, men, hvad hjælper det når bøffen er dårlig? Sovsen og fritterne var rigtig gode (og varmt) mens bøffen desværre var skuffende. Her blev man sat op til en oplevelse af de helt store med alle sanseindtryk i så flotte omgivelser (så flotte det nu kan være i centrum af fiskerbyen) og så bliver denne “bøf” serveret, javist var bøffen relativ mør, javist var den stegt som jeg ville ha den, men den smagte bare ikke af noget overhovedet og til den pris (350 kr for én person uden forret) endte helhedsoplevelsen istedet med en oplevelse af man var blevet hustlet af en dyr facade men uden egentligt indhold
Cafe Cosmo – Rammerne og ideologien til at blive et stort hit, men desværre bare ikke talentet eller evnerne
Omgivelser/atmosfære: 8/10
Betjening/service: 6/10
Anretning: 9/10
Maden: 5/10
Overall: 6/10

Indlæg (RSS)
Ærgeligt at du har haft en sådan oplevelse derinde, har kun godt at sige om Cafe Cosmo. Mad og betjening samt prisen har været helt i særklasse de gange jeg har besøgt stedet.