Så er det, lettere forsinket, ved at være tid til en lille anekdote om mit liv efter jeg kom hjem fra Thailandsturen hvor jeg sammen med AlexKP lige havde oplevet to af de bedste måneder i mit liv, eller ja, hvis ikke de bedste. Efterrationaliseret så var turen måske ikke helt så sund for leveren og idealvægten kom fra inden for rækkevidde til fuldstændig vildt langt væk, der blev givet en god gang gas, men turen var vist det man kalder en kæmpe succes. Og, tror ikke nogen af os havde ondt af de stakkels PN’ere der gik og frøs i iskolde Canada

Jeg fik en god ven i Alexander og vi udvekslede erfaringer omkring indgang og tanker til poker der ihvertfald gavnede mig helt vildt, min indgangsvinkel indtil videre havde været lidt Loose Passive / fishish (selvom PT anså mig som LAG) og derfor var det for mit vedkommende super fedt med mand der om nogen forstod virkelig forstod konceptet i aggressiv poker

Men nå, vi får sagt farvel til hinanden i toget og så er det ellers tilbage til det mørke Vestjylland hvor de første par dage lige gik sammen med familien der havde savnet deres lille dreng helt vildt første gang jeg har været ude og rejse i længere tid. Derefter gik turen så tilbage til min lejlighed jeg havde haft lånt ud til en af de drenge jeg havde spillet i band med – det var absolut ikke nogen succes, der var mildt sagt blevet holdt fest og barskabet var blevet tømt
, ikke så fedt, men, så måtte jeg jo lige fortælle min mening om det og udstede en bøde på flere 12 års whiskeyer, absinthe og andet snask som en klog man sikkert vil påstå jeg ikke engang har godt af at indtage.

Ellers, så var det også hjem til Nathasia, en af de få ting jeg virkelig glædede mig til da jeg storkede iført shorts og t-shirt ud fra et voldsomt træls fly i Kastrup (havde skiftet i Zurich) til det man i Thailand ville kategorisere som en fryser. Super lækkert at se hinanden igen, men, desværre også noget der ikke holdte særligt længe, først og fremmest så havde jeg en total weird døgnrytme og derfor var det mere eller mindre kun om aftenen vi kunne være sammen, dernæst tror jeg måske der var lidt forskellige holdninger om hva det skulle være for et forhold og så sidst men ikke mindst, så var det vist bare ikke den bedste start på et forhold at jeg efter lige knap en måned satte mig i et fly med kurs mod Thailand og først vendte tilbage to mdr. efter…

Noget der til gengæld gik godt var pokeren. Succes bølgen fra Thailandsturen fortsatte og jeg klonkede en god sjat til højre og til venstre – startede bl.a. ud med efter Thailand at gå ned i den lokale pokerklub (plads til 30) at tage to sejre, en sjette plads (bad beated med KK obv) og så lige slutte af med en sejr den fjerde gang. Lille hattrick

Ellers så skiftede jeg også over til Mermaid poker i denne periode hvor jeg kom med på VIP programmet sammen med en del andre som jeg i forvejen kendte. Dette resulterede i foråret i en VIP tour til KBH hvor tingene ikke gik helt stille for sig – en lille historie jeg har copypastet direkte fra min tidligere blog der nu er død og begravet…

Well, sidder nu igen i et tog, denne gang retur fra en noget begivelsesrig weekend i København, lige investeret i en kold gang vand til at køle mig af, og, så mobilt bredbånd fra 3 så jeg kan game poker på min vej til Jylland.

Sætter mig kort tid efter i loosers lounge sammen med Kongs da jeg formøblede min stack på et bluff, var ude og repræsentere en AK på et QQJT board, pigen (og den senere turneringsvinder) sad med AQo og kunne forståeligt nok ikke folde mod mister monster aggro donk

Men, nu er det så altså tilbage til NL400… Og ja, med nattens gevinst på mit afstikker til NL1000 gik denne weekend hvis i knap 0

Ellers så valgte jeg i denne periode at nu skulle det være, jeg skulle simpelthen være en del af det ganske danske samfund, så jeg søgte simpelthen ind til søofficersuddannelsen på kogtved ved mærsk, og guess what, jeg var efterhånden blevet så god til at bluffe at jeg kom ind som værende egnet, eller også var der bare mangel på folk, eller også var jeg faktisk egnet – anyway, kom ihvertfald ind og skulle begynde derind i starten af August. Noget der passede mig ganske fint, for, henover sommeren gik min rulle støt og roligt ned ned og ned – jeg fik opsagt min lejlighed og så var jeg ellers klar til at starte på Kogtved, uden lejlighed, uden pokerrulle (var mere eller mindre robusto) og med udsigt på at skulle bo på en skole – puuuuha

Hvis man kender mig ville man nok mene at oddsene for at jeg klarer dette ville være det samme som en runner runner – så om samfundet trækker denne runner runner på mig og får mig i arbejde må i vente lidt med at høre, dog ikke så meget som til denne periode

Så er det ved at være tid til næste indlæg omkring mit liv, dette indlæg er om to af de bedste måneder i mit liv, en tur til Thailand med dingobarnet AlexanderKP

Vil egentlig ikke skrive så meget på denne side, men, vil hellere linke til den “blog” vi havde kørende i en tråd på poker.dk

Poker blog om turen til Thailand

God læsning :

Så er vi nået til tredje del af indlæg omkring mit liv, dette indlæg spænder fra Jan 06 hvor jeg flytter ud hjemmefra og frem til juni samme år hvor jeg får mig en ny og større lejlighed…

Imellem jul og nytår fik jeg endelig den nye lejlighed, en sølle skabning i udkanten af Varde der var beregnet til fattige studerende, jeg var lidt ligeglad, bare glad for endelig at kunne komme ud og være mig selv samt det faktum at jeg blev naboer med min bedste ven gjorde det udholdeligt at bo i en rummelig fængselscelle hvor jeg i starten ikke lige fik taget mig sammen til at komme ud og hente en seng eller møbler – resultatet var at jeg sov 1 måned på en madras, spiste på gulvet, havde mit tv til at stå på 2 højtalere og ja – så gav min fantastiske sans for rengøring også et ekstra parameter til det hele

Pokeren startede ud af helvedes til efter mit withdrawel og jeg var helt nede og skrabe under 1k$, havde en døgnrytme den første måneds tid hvor jeg stod op kl 13-14 stykker om eftermiddagen og så ellers hjemme ved en 1 tiden fra arbejde og så ellers lige game et par timers poker. En mildt sagt rigtig skod tilværelse, men, jeg overlevede og nu var jeg igang igen! Og, havde endda fået mig et flot kort til fitness som jeg sporadisk besøgte men ellers ihvertfald stolt kunne fremvise folk og fortælle at jeg trænede.

Udover at spille kort og arbejde fik jeg sammen med min ven jeg boede dør til dør med endelig startet et band op i et øvelokale i et kulturhus, vi fandt en god habil trommeslager, en ekstrem dygtig leadguitarist, en ok god sanger, han tog sig af rytmeguitaren og jeg hoppede på bassen. Dette band gik forrygende, og nu beklager jeg at springe lidt rundt i tiden, men, bandet gik fantastisk og vi fik lov til at spille på den lokale festival “Varde Open Air” samme sommer. Perioden med bandet var præget af ekstremt meget turbolens, der var sanseløs druk, vi øvede som gale for at få en setliste op og stå (Metallica covers og et enkelt nummer vi selv skrev).

Tiden med bandet, som iøvrigt hed Damage Inc. (Metallica nummer) var super fedt og savner det helt vildt fra tid til anden at stå og bare jamme med de gutter, valget om at forlade bandet blev truffet pga. et valg jeg tog og blev truffet omkring november 05, så det må i vennte med at høre mere om til næste søndag.

Der er specielt en episode, udover koncerten som vi spillede til perfektion og i verdens bedste vejr som, ok indrømmet lidt tåget, står klar i min erindring. Det var lige blevet weekend, og jeg endte på en spontan druktur med en gut der gik for at ha et ry som en af de vildeste i hele Varde (jaja grin bare ) både hvad angår druk og slagsmål, vi ender med at have en mega fed aften hvor der virkelig blev givet gas og der røg et par flasker Jack D

Dagen efter skal vi øve, noget fortumlet står jeg op og ørler et par liter blod og andet snot op fra mine indre organer, min makker fra dagen før har overnattet i lejligheden og vi vælter nu ned i øvelokalet kl 13, jeg er meeeeega vissen og sidder ned og spiller Master of puppets med en spand ved min side, hættehuen trukket godt ned omkring øjnene og tempoet og takten passer meget meget bedre til en version af Zombie med halvt tempo. Nå, men sum summarum, vi får øvet og 3/4 af den flaske JackD jeg havde taget med forsvinder på mystisk vis – bagefter tager vi op i en af gutternes lejlighed og drikker videre deroppe, eller, nogen gør, vores chauffør holder sig ædru – i kampens hede nævnte jeg at Illdisposed (DK’s bedste dødsmetalband) spiller samme aften i Herning, og der skulle ikke meget til at overtalelse til for at vi ender med at sidde 6 mand i en gammel Peugoet med kurs imod Herning…

I Herning ankommer vi relativt tidligt og efter et par øl på de lokale beværtninger beslutter vi os for at køre ud til koncerten der bliver afholdt i fabriksområdet, da vi holder på p-pladsen udspiller følgende sig:

Mega stiv RTL:” Rasmus (vores chauffør, red.), laver du ikke lige en koger??”

Rasmus: “Nej!”

Mega stiv RTL: ” Åååååååårh, kom nu altså”

Rasmus: “Nej!”

Rasmus sætter derefter bilen i bakgear og bakker for fuld skrue ind i en række på 30-40 indkøbsvogne der vælter og grineflippet fortager sig først 10-15 minutter efter

Koncerten er mega fed og udmærker sig ved det er den koncert hvor jeg tror jeg har været allermest stiv, efter koncerten ender vi kort i byen inden vi beslutter os over en big burger at tage hjem. Så der holder vi så, ½ time efter og har grineflip i bilen og nogle dårlige jokes mens vi holder på Shell, koblingskablet er gået i stykker og så er der sku langt hjem til Varde fra Herning kl 3 om natten på den jydske hede. Jeg brummer lidt om hvor træt jeg er af situationen, shipper en taxa og mens 850 jyske dollars tikker væk fortsætter vi festen i taxaen til Varde med Illdisposed på anlægget og en super flink taxachauffør…

Bandets medlemmer er jeg selvfølgelig stadigvæk ekstrem gode venner med dagen idag!

Tilbage til fængselscellen i Varde, bliver ufrivilligt sagt op på jobbet (var kun et vikarjob) da der ikke er nok arbejde efter januar og nu sidder jeg så der med en lejlighed og intet job men med pokeren der var begyndte at køre. Tænker fuck it, jeg giver det sku en chance og rammer den syge heater, klonker til højre og venstre og ender med at køre mine dollars op i noget der ligner 25  BI’s til NL2k, og det er i denne periode jeg virkelig klonket nogle gode store pots – jeg vinder 2k$ added (13k$), jeg flopper nut flush imod 2nd nut flush 3½ BI’s deep i en HU imod ham der senere skulle blive mit downfall da jeg ikke kunne indse at den måde han spillede mig på HU var en sikker vej imod bustoville for mit vedkommende (13k$ pot) og ellers en masse andet guf, desuden begynder jeg i denne periode at snakke en del med AlexKP og diskutere pokerstrategi mv.

Ellers så sidder jeg en dag og der tikker et opkald ind på min telefon fra en af mine venner der har fået den ide at det da kunne være ret sjovt at bestille nogle afbudsbilletter til Egypten her i nærmeste fremtid og tage en dykkeruge i Hurghada, efter lidt tænken og kigggen på priser finder vi på det faktisk kunne være ret sjovt at tage afsted 2 dage efter, som sagt så gjort, og, så havde vi ellers en rigtig rigtig lækker tur sammen hvor jeg var ved at drukne pga en inkompetent idiot der skulle lære mig at dykke (The lightning på bunden af det røde hav, 10m below the surface og så skruer klaphatten på oxygenflasken mens vi plasker rundt der og så er der ellers dømt no air og emergency dive på mit første dyk…)

Ellers er jeg på denne tur ved at blive gift med en mavedanser, bliver rullet for 50€ i en taxa, ude og køre crosser i ørkenen, og bliver MEGA træt af pågående gadesælgere.

Da jeg kommer hjem fra turen sker der det positive at min ven som jeg var i Egypten med beslutter sig for at flytte hjem til sine forældre for at kunne rejse ud til Australien/Asien og tage dykker kurser et ½ år efter, og jeg overtager dermed hans lejlighed der er ca. 5 gange så stor som den jeg havde og ligger tæt på ALT (ALT = det der nu er at se i Varde). Det er jo i sig selv lækkert nok, ny lejlighed, god rejse hvor jeg kom levende hjem, udsigt til koncert med bandet – desværre går pokeren her helt af helvedes til, og i løbet af sommeren buster jeg næsten rullen, eller jeg går ihvertfald fra ca. 60k$ og så ned til omkring 3-4k$ og det er derfor ekstremt befriende da den store dag med bandet endelig oprinder, vejret er perfekt, ca. 30 grader og vi spiller røven ud af bukserne og følelsen af at være “rockstar”, drømmen der går i opfyldelse er ekstremt overvældende, vi slutter vores lille koncert af med Creeping Death (http://www.youtube.com/watch?v=BuOxeOrOJGg)  og da pokeren ikke går så fantastisk godt er det ekseptionelt fedt og befriende bare at stå og skrige “Die! Die! Die!!!”

Og, her vil jeg så slutte for idag – næste søndag kommer der historien om endnu en lille rutschebanetur i min tilværelse… Om at komme til at kende AlexKP, en god ide og en masse andet…

Så er det tid til næste indlæg omkring mit liv, denne gang lidt forsinket, det beklager jeg selvfølgelig. Grunden er at det gik fuldstændigt vanvittigt galt her i sidste uge med alt der har med døgnrytme, træning og pokerspillet at gøre, men, havde da en god dyr og ekstrem fed bytur der på det nærmeste startede onsdag aften og først sluttede søndag aften, men, det kan der læses om i et andet indlæg…

Sidst vi sluttede stod jeg uden job som jeg var blevet fyret fra, kæresten var skredet, jeg var ikke kommet ind på min drømme uddannelse og jeg havde opsagt min lejlighed og var nu tvunget til at flytte hjem til mama og papa, alt sammen meget træls, men, hvad gør det når man nu havde fundet den dybe tallerken og set at man fra den ene dag til den anden kunne blive millionær på at spille poker??

Som sagt så gjort, den sidste tid jeg boede i min lejlighed (ca 1 måned) gik med at drikke sig konstant i hegnet, afholde pokeraftener med gutterne, være om til poker aftener ved gutterne, og, på trods af det hele gik af helvedes til nød jeg faktisk dette liv ganske fint, ikke nogen at stå til ansvar for, ikke noget at skulle op til, bare druk og gambling, og, ja – dem der kender mig vil nok sige at jeg har videre ført denne stil gennem snart 3½ år derefter

Maj gik og det var på tide at flytte ud af lejligheden som havde været genstand for mange fester, en vemodig afsked med min faste bobæl hvor der var mærker i gulvet efter de 16 kasser øl jeg på et tidspunkt havde haft til at stå fordi jeg var for doven til at gå ned og få pant for dem, derudover fandt jeg også alle muligt forskellige ting som jeg ikke havde den fjerneste anelse om var der – dog gik lejligheden dog ikke i glemslen, en god ven overtog den – festerne kunne altså fortsætte.

Det var tid til en ny start, hjem til mine forældre og så ellers blive millionær i en vis fart, planerne om uddannelse, fremtid osv var lige pt fuldkommen ligegyldige for mig, nu skulle jeg bare en ting, og det var sku at spille kort, skingrende tosset og bidt af ludomani, ja, jeg ved det. I løbet af maj opdagede jeg to ting, først og fremmest, så at min expekt rulle fra gym ikke var helt busted, så var internetpokeren ligesom fundet, og eftersom SNG stilen ikke var så sjov mere begyndte vi så småt i vores lille klientel af dumme teenageunger, der faktisk var relativt stort, at spille cashgame med 1-2kr i blinds. En gave da jeg jo mente at jeg var verdensmester til spillet poker

Nevertheless – det var jeg ikke, kort tid efter jeg var flyttet hjem til mine forældre gik det endnu mere i lort end det i forvejen var, jeg tabte alle mine penge på min konto, hele indskuddet (der ved gud ikke var noget specielt – men dengang en helvedes masse) på internetpokeren, jeg var exploitable til vores nye cashgames arrangementer og fik røvfuld da folk nu ikke længere ville finde sig i mine bluffs + jeg bluffede waaaaay too often – resultat – bustoville og ned på mine grædende knæ hos min farmand for at få noget økonomisk hjælp til min overtrukne bankkonto, og derudover kapital så jeg kunne få lov til det eneste jeg ville denne sommer, det eneste jeg havde tilbage udover mit helbred og min kære familie – en to dages tur med koncerter, første koncert lørdag d. 11/7 på Ullevi stadion med Mastodon, In Flames og hovednavnet og heltene Iron Maiden og dernæst søndag d. 12/7 på Gentofte stadion til Giants og rock med Accept, Hammerfall, Slayer og Rammstein – mere om dette senere…

For, en af betingelse med at jeg skulle låne penge var også at jeg tog mig sammen, dvs. at jeg fik mig et job, dette var relativt simpelt, blev ansat hos et vikar bureau og så var det ellers bare med at læne sig tilbage derhjemme mens jeg øvede bas, spillede freerolls og fra tid til anden kunne nasse mig til også at tage ind til byen eller en fest. Sikke en periode, freerollsene jeg spillede var endda i dyb dyb hemmelighed da mine forældre ikke skulle vide jeg ikke havde lagt pokeren på hylden – den dag idag kan jeg godt krumme lidt tæer over at A7o og 33 UTG nok ikke var det mest smarte spil at ende AI på pre, men ok, det var dengang. Jeg tror jeg i løbet af Juni kun havde et genialt indfald, og det var at jeg fik den tanke at jeg meldte mig ind som debatør på først poker.dk og siden på pokernet.dk – poker.dk har dog, indtil for nyligt dog altid været der jeg har opholdt mig mest da jeg følte tonen var mere guidende og hjælpsom derinde, selvom PN selvfølgelig har nogle klart bedre spillere…

Arbejdet hos vikarfirmaet var ikke den bragende succes jeg havde håbet på, der gik et par uger inden de ringede, men, så var der også jackpot – troede jeg – en ivrig kvinde i røret der fortalte om en brand hos Club8 møbler i en lokal by der hedder Ølgod. Lille RTL tænker yes! Ud klokken lort følgende formiddag til tre dages, måske mere, rengøring af en nedbrændt fabrik, bodybags, politiet der vimser omkring osv. Behøves jeg fortælle der var tale om et job sammen med ISS med 12 timers støvsugning 3 dage i streg?

Nå, men, juni blev til juli og nu var feriens højdepunkt om hjørnet – en tur til Sverige og høre guderne fra Iron Maiden spille og så til København dagen efter og høre Giants of rock og se Rammsteins spetakulære sceneshow og høre altid superfede Slayer live…

Turen starter om fredagen, vi er fire knægte, min far har stillet bilen til rådighed, og, så er vi ellers på vej afsted imod købsstaden hvor vi har fået lov til at låne min søsters lejlighed weekenden over. Tværs over DK med Maiden for fuld skrue i en og så en ramme prima dåseøl fra slots bryggeri. Vi ankommer planmæssigt hos min søster og snakker lidt med hende og hendes daværende kæreste (nuværende mand) inden vi tumler ned på cafe lille peter der ligger et stenkast (det er jo nørrebro, høh høh) derfra og da vi kommer hjem roder vi nok lidt mere end vi rydder op. Stille og rolig start på denne weekend der skulle blive mere end almindelig vanvittig.

Morgenstund har guld i mund er der nogle der siger, men, på trods af Maiden skal spille samme aften synes jeg nu snarere morgenstund gør rigtigt rigtigt ondt da vi står op lørdag morgen. Nå, men, vi pakker vores ting og så ellers afsted imod Gøteborg hvor vi skal afhente vores billetter af to forskellige personer, vi har planlagt at være der 4-5 timer i forvejen så vi kan komme op in the front og lige få en enkel omgang svensk pis øl inden. Vi triller afsted tidligt lørdag morgen, og, vi når næsten at køre 5 km inden koblingskablet springer, fuuuuuuuuuuuuck! Nu står vi der, et sted midt i KBH og aner ikke hvad vi skal gøre, det hele ender med vi får bugseret bilen tilbage til min søsters lejlighed (der godtnok så noget pænere ud end da vi kom) og så planlægger vi ellers hvad mulighederne er – en lånebil, god ide, tog – backuppen.

Vi finder nogle udlejningsfirmaer, men, pga vores alder er der ingen der tør give os en karat og så blvier det ellers det første og bedste tog vi kan finde, uden nogen ide om hvordan vi kommer hjem igen, og med en tidsplan (også i forhold til sælgerne af vores billetter) der er skredet en 3-4 timer allerede. I toget på vej imod Gøteborg prøver vi desperat at få fat på de to folk der skulle sælge os billetterne, ingen succes og vi bliver efterhånden mere og mere frustrede – ½ time fra Centralstation i Gøteborg ringer den ene og meddeler han har solgt sine billetter fordi han ikke kunne få kontakt til os…. Mildt sagt rasende stiger vi af toget omgivet af dumme svenskere i Iron Maiden tøj og, så må vi jo ellers igang med at se om vi kan skaffe billetter

Billet historien ender dog lykkeligt, mens vi er på stationen ringer den anden med sine to billetter og ved stadion bliver vi reddet af en stor sort mand der sælger os et par billetter. Vi kommer ind og hører den fedeste koncert ever med Iron Maiden, og under Hallowed be the name (http://www.youtube.com/watch?v=xjvfUEOr0N4) står jeg og græder snot da det er min ultimative ynglingssang, jeg står og hører den midt i Sverige efter al mulig lort både med at komme derop og også siden maj, samt det faktum at det er årsdagen for at skonnerten Martha sank i Kattegat og jeg mistede en god ven og en god veninde…

Efter koncerten finder vi efter laaaaang tid endelig en måde at komme hjem på, en bus til KBH hvor vi så ankommer næste morgen og dribler hjem og sover et par timer inden det igen er showtime. Denne koncert er også ultra fed, at stå og se Rammstein med al deres pyroteknik og trance metal samt at høre Slayer i fuld dagslys mens man skriger Mandatory suicide var sku dejligt befriende… Efter koncerten vælter vi ind på the rock til en af de vildeste drukorgier jeg nogensinde har været med på, når jeg smider trøjen og står sammen med et par venner (og totalt ukendte) og spiller luftguitar til Judas Priest – Breaking the law, så er der bare noget fundamentalt der er helt helt helt galt…

Om mandagen tager vi så endelig, med toget, hjem og, well, på trods af jeg får en ordentlig skideballe af min søster fordi hendes lejlighed var bombet, vi havde så mange troubles, det blev halvdyrt, hovedet har det af h til, så var det alligevel en weekend der var det hele værd…

Resten af historien er egentlig ikke så interessant, jeg får endelig noget mere fast arbejde gennem vikar firnaet på en fabrik, begynder at få økonomien op at køre igen, får mig en ipod og, så begynder jeg at spille lidt online poker igen med nogle små deposits og er nogenlunde breakeven indtil jeg begynder at ramme et rush. Et rush der først slutter omkring december hvor jeg trækker ca. 40k DKK ud fra party poker. Fortæller stolt mine forældre om min gevinst og beslutter mig for at finde en lejlighed i Varde igen og så ellers flytte ud og komme igang igen, nu med pokeren der kører relativt godt og udsigt til at skulle fortsætte på fuldtid på denne hersens fabrik…

Finder en lejlighed per 1/1-06, investerer en del af pengene i en Acer Ferrari laptop, en forstærker og lidt andet skrammel.

Og, det er så herfra jeg vil fortsætte fra næste gang, hvor jeg vil fortælle lidt om et sygt rush hvor jeg ender med at være noget der ligner en reg på NL2k, om opstart af metalband, en syg tur med bandet til koncert, om at handle ind for 6-7k DKK i Tyskland og ha det stående i en 30 m^2 lejlighed og om at tage en spontan ferie fra den ene dag til den anden…

/Bjarke S. Hansen

Så er det blevet tid til den første klumme omkring mit liv. Dette indlæg er fra perioden fra 1985 hvor jeg bliver født og frem til maj 05 hvor jeg for alvor bliver bidt af pokerbølgen. Fokus kommer primært til at ligge omkring mine teenageår da det var der virkelig skete nogle forandringer i mit liv, primært negative, ting som jeg stadig døjer med den dag i dag.
Det følgende jeg skriver nu er 100% fra hjertet, der er en del følelser involveret – bliver sku altid så skide sentimental når jeg sidder og tænker tilbage til når jeg stod og spillede plasticguitar i mine forældres sofa til noget Kim Larsen med lillebror, en helvedes masse bamser (lillebrors obv.) som fans, en verden uden bekymringer om det en dag at skulle miste noget man giver sin ubetingede kærlighed til, sin familie, specielt forældre og lillebror, økonomi, arbejde, pligter, kærlighed alkohol, stillingstagen, meninger og identitet. Livet var bare tusinde gange lettere dengang.

Nå, men, ser min egen barndom i to forskellige vakuums, en positiv som har givet mig alle de positive egenskaber jeg har som menneske og så de negative som desværre har givet mig nogle laster som jeg, som nævnt, arbejder med dagen i dag – ting der er utroligt svære at skrive ned på tekst da jeg er en meget stolt person, men, føler samtidig også en befrielse at få det ud af kroppen og dele det med folk der læser dette indlæg, både folk der kender mig og folk som synes mit liv lyder interessant og læser min blog.

Det positive først, jeg har indtil mine teenageår ikke oplevet det at miste, jeg er vokset op i en landejendom med verdens bedste forældre der gjorde (og gør til en vis grad stadig) alt for at jeg skulle få en tryg og kærlighedsfyldt barndom, elsket udover alle grænser som den først fødte for min mors vedkommende, elsket af mine to halvsøskende fra min fars tidligere forhold, min storesøster og min storebror der begge har taget mig til sig som en ”ægte” lillebror. Min lillebror der er 4 år yngre end jeg selv som jeg elsker overalt på jorden og vil gi mit liv for.
Specielt min far og min storebror stod som mine forbilleder, min far, har altid strakt sig økonomisk langt for at give de gaver jeg gerne vil have, altid kørt mig steder hen uanset sted og tidspunkt og hvor tosset det end måtte være, måske ikke altid været så politisk korrekt og lidt små rebelsk i visse henseender. Husker en episode fra min fødselsdag hvor vi legede ude i baghaven, drengene fra folkeskoleklassen, og, den kanon som jeg havde haft efter nytår til de 6000 overskydende heksehyl (et stykke tagrende rør jeg brugte som bazooka) blev også brugt denne dag, og, så tog vi ellers konceptet krig til et nyt level – jeg var bazooka-mand der skød heksehyl efter mine klassekammerater og så skulle de ellers bare rende rundt på græsplænen og undgå at blive ramt. Ellers så har der i en tidlig alder i selvsamme have været utallige øl sammen med farmand på bænken lidt alsidiges i haven hvor min mor ikke kunne se os.
Min far er et udendørs menneske og elsker projekter (ikke noget der er nedarvet), og, en af hans helt store passioner er at han i sin fritid sejler som skipper ombord på en skonnert der hedder Martha. Denne gamle bunke flydende træ med sejl har ligeledes fyldt en stor del af mit liv, og været fast ritual i mine somre at tage med farmand ud og sejle.

Min mor er tryghedsnarkoman, arbejder i det lokale supermarked og trives fint med det, aldrig (så vidt jeg ved), været nogle ambitioner om en høj stilling eller noget, hun er og har altid været lykkelig over den tilværelse hun har fået skabt sig, med familien i centrum, ikke haft de store bekymringer udover sin familie.
Mine forældre har fyldt ca. lige meget i mit liv, dog på hver deres måde, min far som forbilledet, den stærke, maskuline type, ikke så mange følelser osv., min mor der altid er der, lavede mad både morgen, middag og aften, altid har givet sin ubetingede kærlighed, og har altid betydet ekseptionel meget for mig.

Mine søskende vil jeg ikke komme alt for meget ind på da indlægget heller ikke skal være for langt, men, elsker dem alle tre, min lillebror som fra tid til anden måske lige har set lige lovlig meget op til sin storebror og så mine storesøskende som jeg på intet tidspunkt har anset som ”kun” at være halvsøskende.

Ovenstående var som sagt det positive i min barndom, basalt set, min familie og at jeg være forkælet med frihed og aldrig for alvor blevet ensrettet hen imod en bestemt form for tilværelse, mine forældre er stolte af den jeg er i dag, selvom jeg ved det fra tid til anden har været ekstremt hårdt for dem at jeg har taget valget at blive pro pokerspiller – mere omkring det senere i nogle andre klummer.

Det negative i min barndom har været skolen og det sociale. Jeg har altid klaret mig super godt i skolen og er ok begavet, men, groft sagt, så er mine evner opnået i skolen fordi jeg faldt udenfor sammenholdet, fællesskabet og det sociale element ift. 99% af alle eleverne, der var nogle få mennesker som jeg kunne snakke med, men, resten var mildt sagt en flok idioter der, i mit hoved var sat i verdenen for at gøre livet surt for mig, og, som jeg enten ikke kunne lide eller direkte hadede. Hvor bestialsk det end lyder, så har jeg som ganske ung lagt i min seng om aftenen og tænkt/drømt om hvor fedt det kunne være hvis person ”X” ikke var til i denne verden mere næste dag jeg vågnede – specielt hvis det var min skyld…

Psykopat når man har de tanker – tjaaaa, naturlig konsekvens af at blive undertrykt af andre mennesker – helt sikkert. Men, inden nogen læsere ringer til doktor Phil, så var det altså dengang, bare den nemmeste måde lige at illustrere på hvor mobningen tog mig hen, det der med at drømme om at slå folk ihjel på en bestialsk måde er overstået.

Barndommens mobning påvirkede mig rigtigt meget i mine teenageår, specielt i starten hvor jeg stadig gik i folkeskolen, jeg fungerede ikke socialt og livet udenfor familiens trygge skød var mildt sagt noget jeg ikke brød mig om.

Og, så er det vist på tide at hoppe over i den anden grøft og skrive hvad det egentlig handler om, nemlig udviklingen om hvordan denne dreng få mennesker kunne lide går fra at være en vestjysk bonderøv opvokset i hus langt fra noget man kan kalde en by ender med at træffe de valg han tager og en dag sidder i sin sofa og ser zulu poker, hvor historien ender for denne gang.
I år 2000 sker der så det banebrydende i mit liv at jeg ryger på efterskole, her får jeg en social opblomstring og udvikler mig ekstremt meget socialt i denne periode, og føler mig, for mere eller mindre første gang, som en del af et fællesskab udenfor familien. På efterskolen udvikler jeg dog også et gen, eller, opdager et gen om man vil – gambling.
Det er på efterskolen jeg for første gang stifter bekendtskab med spil der involverer penge, i starten spillede vi om småpenge, primært halv tolv og et spil der hedder 21 (ikke blackjack), og et par andre spil, men, efterhånden eskalerer beløbene og fra at være 1 og 2 kroner er der pludselig 100vis, ja endog nogle gange 1000vis af kroner imellem nogle af os unge drenge på skolen. Lidt mærkeligt at tænke på jeg var sønderknust nogle aftener for den nette sum af en enkel kasse hof på tilbud med pant jeg så skødesløst havde stået på i et bluff i halvtolv og tabt da dealeren vender et A, dengang var det ekstremt mange penge.
Personligt finansierer jeg her mit forbrug med at sælge slik og sodavand fra Tyskland til de andre elever, nogle penge mine forældre tit undrede sig over hvor blev af (var absolut ikke en vindende gambler) – til sidst brister boblen da en af eleverne taber så voldsomt et beløb at han vælger at sladre til lærerne, vi skal alle ind til krydsforhør hos et par af skolens lærere og så er det ellers hjem til mor og far og selv lige ha chancen for at fortælle om sine udskejelser inden kontaktlæreren ringer i løbet af weekenden.

Men alt i alt, et begivenhedsrigt og lærerigt ophold på efterskolen, lærer at omgås andre mennesker og lærer skubbe stacken til midten på stone cold bluff.

Efter efterskolen er det så tid til et 3-årigt ophold på gymnasiet, og, puha, der er godt nok en del at fortælle om her. Starter med første dag at være skoletræt, og, gider ærligt talt ikke gå i skole i 3 år mere, gymnasiet bliver for mit vedkommende en omgang med masser af pjæk, skrive af, opgavecentralen, og så ellers bare drikke sig i hegnet som den metalbums jeg i løbet af gymnasiet udviklede mig til. Gamblingen fortsætter på gymnasiet, denne gang er det sportsbetting som jeg arbejder med hvilket udvikler sig til en decideret hobby. Jeg ender med at bygge en god og fornuftig rulle inde på expekt og samtidig blive ”ekspert” på et sportsbetting forum der hedder TipsOmTips.
Dog bliver jeg i løbet af gymnasietiden ikke multimillionær da expekt en dag lancerer deres stupide casinoafdeling – en enkel billet til bustoville for mig.

Men, hmmm, gymnasietiden i grove træk. Fik et arbejde i det lokale supermarked hvor også min mor arbejde, sødt ik’? Jobbet jeg fik, var flaskedreng indtil jeg fyldte 18 (gjorde jeg i 3.g.), derefter blev jeg ”forfremmet” til kassedame/salgsassistent, eller whatever. Ellers gik det meste af gymnasietiden med fester og byture, og, holdte mig absolut ikke tilbage, specielt en enkel måned går det helt, Maj 2002 hvis jeg ikke husker helt forkert. Først skulle vi til en klassefest i anledning af en af drengene fyldte 18, det blev holdt som en BBQ fest, og, eftersom jeg havde været på arbejde hele dagen fik jeg på vejen derud af moar de formanende ord om lige at holde lidt igen (sad og dunkede den første kolde i bilen). Ja ja, mor vidste altid bedre og mor var altid så fornuftigt, det skulle jeg nok selv bestemme – jeg var gearet og klar til en ordentlig omgang druk.
Da jeg kommer ud til festen går ”den hårde kerne”, dvs. bumserne inkl. mig selv i gang med at drikke tæt, og, efter ½ time til festen er jeg allerede så vissen at jeg mere eller mindre er ved at vælte grillen da maden bliver serveret. Nuvel, tiden går og klokken slår, jeg bliver stangbacardi og kort efter maden er det kun glimt jeg husker, et af glimtene er, at jeg beslutter mig for at lege fangeleg sammen med en af de andre drenge fra klassen, resulterer i adskillige ture i hækken omkring huset da koordinationsevnerne simpelthen ikke er tilstrækkelige her.
Helt galt går det dog først da jeg senere beslutter mig for at træde af på naturens vejne, får planmæssigt låst døren til toilettet så jeg ikke bliver forstyrret, men, præsterer så til gengæld at tumle så meget rundt at jeg knalder hovedet ned i toilettet og går ud som et lys, resultatet er noget med at folk sparker døren til toilettet ind, ser mig ligge der bevidstløs og bløder fra hovedet, ringer 112, og ja, så vågner jeg ellers næste morgen med drop i armen kl. 5 på skadestuen og bliver hentet af min mor der prædker lidt på vejen hjem, men, ellers bare er glad for jeg stadig er til.

Nå, men, så sent som to uger efter ovenstående periode så sker det igen at jeg falder i med et brag. En ven og jeg besluttede os for i løbet af ugen, at når nu 10 klasserne fredag middag holdte afslutning fra skolen så skulle vi da invitere os selv med, derfor pakkede jeg scooteren med drikkelse(boede 15 km fra skolen og offentlige transportmidler var ikke eksisterende, og dette er så min undskyldning for at eje en scooter ).  Efter første time der var fysik med ”onde Helge” daffede vi af og ned i parken hvor vi ankom som de første, og, ja, så gik vi ellers i gang med at drikke kl. 9-9:30 på det der skulle blive en rigtig varm dag. Behøver jeg nævne at uden det der ligner vand og at med den form for druk, at vi i den grad blev stive, vi var godt stive da 10 klasserne så endelig kom derned, og, vi var ekseptionel visne da de andre fra gymnasiet kom ned og deltog i festen.
Hen af eftermiddagen tager jeg så op i det lokale supermarked hvor en af de venner jeg havde drukket med skulle på arbejde, han render rundt halvstiv i flaskerummet og får gemt mig med nød og næppe da souschefen lige kigger ned, han overtaler mig til at det nok er en god ide at tage hjem. Jeg tænker fifi dong, eller, har jeg fået at vide i hvert fald. Det næste der sker, har jeg ræsonneret mig frem til er, at jeg hopper på scooteren jeg havde stående ved supermarkedet, netop gemt af vejen for at jeg ikke skulle gøre noget så dumt som at køre, kører 150m og smadrer direkte ind i en bil da jeg kører overfor ubetinget vigepligt, det eneste jeg husker, er at jeg vågner fordi jeg fryser af h til mens jeg ligger i ambulancen pakket ind i folie, og, så ellers da jeg endelig vågner på skadestuen med et par folk i hvide kitler, 2 betjente hvor den ene står og tager notater samt mine forældre der står og ser på med kridhvide ansigter.

Resultatet med en bøde på 1500 kr. og lærestregen var ret billigt sluppet.

Ellers går jeg hele gymnasiet og drømmer om at være rockstar ala Hetfield fra mine helte Metallica, et band jeg får at se to gange (i denne periode), første gang på Roskilde i 2003 og derefter i Parken i maj 2004 (hvor jeg sover ude foran indgangen med nogle venner). Starter sammen med en ven et projekt op om at blive rockstjerne, første projekt kuldsejler, men, ellers så lykkedes drømmen til en vis grad, men, mere om det på et senere tidspunkt.

Efter gymnasiet flytter jeg i min egen lejlighed og beslutter mig for et sabbatår hvor jeg arbejder som kasseluder i supermarkedet og forfølger drømmen om rockstjerne, dette er så projektet der kuldsejler, denne periode er ret vild og jeg ryger skamløst på druk fra den ene dag til den anden, overholder ikke mine aftaler, skulker lige lovligt meget fra arbejde og ja, sådan kan jeg blive ved, ender faktisk med at en del af de folk jeg omgås bliver virkelig bekymrede for mig da mine udskejelser er ret omfattende.

Året jeg tager, er næsten frivilligt, eller, det gjorde mig ikke det store, planen var at udvikle sig lidt og så søge ind på den uddannelse hvorfra jeg blev vraget fordi de mente jeg var for umoden (officer ved søværnet), og, et år hvor nogle af de ting fra barndommen virkelig bobler frem til overfladen. I denne periode fra student anno juni 04 til og med maj 05 skete der tre ting der er hver at nævne. Først og fremmest, så stod jeg med et valg om at tage ud og sejle i både uge 29 og 30 med skibet ”Martha”, en ungdomstur hvor jeg havde været med året forinden, og, så den obligatoriske uge med farmand hvor vi sejlede en kapsejlads der hedder ”Fyn rundt”, eller kun at tage med på kapsejladsen og så tage med vennerne til Lloret de mar og give den gas i uge 27 – der var obv. Ikke råd til det hele.

Valget faldt på Lloret, og, skæbnen ville det hverken værre eller bedre end at vi havde en super tur, og at jeg i stedet for at være ombord på det skib som jeg havde planlagt inden en af vennerne kom op med ideen om Lloret, sad sammen med en ven og drak absinthe og hørte Fade to black med Metallica den lørdag aften i uge 28 hvor skibet var sejlet ud og efter få timers sejlads gik ned i Kattegat i meget hårdt vejr, resultatet var at en pige på 18 år som i øvrigt var håbløs forelsket i mig døde i forliset, det samme gjorde skipperen ombord som havde været min fars ven igennem 25 år, vi var begge sønderknuste, og, i stedet for at bruge den kommende weekend på forventningens glæde ved at komme ud og sejle var vi til dobbeltbegravelse i stedet – behøver jeg nævne at den plads pigen havde da skibet gik ned sandsynligvis var det selvsamme sted jeg ville have opholdt mig, og, at skyldfølelsen bagefter var overvældende. Den der med, hvad nu hvis jeg havde været med, var det så sket?

Ellers, så sker der det at jeg i løbet af denne periode har to forhold, først med en super sød pige, men, kemien er der bare ikke, det er den til gengæld med hendes veninde som jeg er sammen med et godt stykke tid.

Mere omkring det senere, for, i løbet af foråret 05 sker der det at nogle venner en dag spørger om de ikke lige skal kigge op med et par øl, og, mens vi sidder der og drikker lidt er der en der pludselig spørger hvad kanal Zulu er på – og, så sidder vi en flok drenge og drikker øl mens vi ser WPT hvor Gus sidder og lave de vilde bluffs, jeg er solgt og ligeledes er de andre som ikke havde set det før, foråret går med at spille en del kort et par gange i ugen, jeg føler jeg owner mine modstandere og bliver med det samme bidt af denne form for kortspil. En dag finder jeg så ud af at min expekt konto fra gym tiden ikke er helt busto, og, bruger de resterende penge på pokeren, starter med et godt rush til små 6-700$ inden jeg taber dem igen, og, dette er så starten til den næst dunkleste periode i mit liv som jeg vil skrive mere om næste gang.

Dette indlæg ender med katalysatoren for hvad der sker fra juni 05 og så frem til dec 05 – maj 2005. En måned hvor der indenfor få dage sker en helt masse, først får jeg afslag fra søværnet igen og jeg er mildt sagt tosset, føler mig forbandet lidt værdsat, dette samme gør jeg da jeg for gud ved hvilken gang kommer for sent på arbejde og får fyresedlen og, ditto da kæresten få dage efter også giver mig fyresedlen. Så nu står jeg der, intet job, uddannelsen røget i vasken, opsagt lejlighed da jeg følte mig sikker på at komme ind og en kæreste der var skredet, desuden var jeg også mere eller mindre broke.
Og, her ender fortællingen så om mit liv for denne gang, udsigten var nu at jeg skulle hjem og bo hjemme ved mine forældre, 19 år gammel, jeg var uden job, og uden fremtid, jeg var ekstrem vred på verdenen, følte mig svigtet, og jeg havde tre ting tilbage i mit liv, sprutten til at slippe væk med, metalmusikken til at slippe væk med og komme ud med nogle aggressioner, og så pokeren som jeg var dybt fascineret af og som jeg, dum som jeg var, anså som værende en måde at forsøde sin tilværelse på.

/Bjarke