Så er det ved at være på tide jeg kommer igang med bloggen for alvor igen, den sidste måneds tid-halvanden har været ret turbolent og er for mit vedkommende gået op i alt for meget pjat, forbrug og en god gang negativ varians samt nogle faktorer har gjort jeg ikke har fået gamet mit a-game, den primære faktorer er, at jeg eftr mit marathon til 100 BI’s simpelthen blev mættet med at spille poker, dette forhindrede mig dog på ingen måde i at starte oktober ud som lyn og torden – startede med inden for en uge at shippe bad beat jackpotten og en 3rd i en 50k grtd, bad beat jackpotten havde jeg halvpart i sammen med med min mate jeg bor sammen med hvilket var en gammel aftale vi havde og 3rd i den 50k gav også en net sum penge et comeback af rang og jeg var super frisk på at give den gas på NL200…

Men ak, oprykningen til NL200 var desværre ikke den store succes jeg håbede på – det skrub jeg havde haft i September vendte sig pludselig til en massiv gang setups og uskrub, når der var set imod set var jeg inde med undersettet, når jeg havde draws missede jeg og visa versa, når jeg floppede nødden imod et set fyldte de op og når jeg floppede sets eller to par var jeg oppe imod nødderne og ghaaaa – “stille” og roligt led min rulle et godt tab. Personligt i denne periode gik det fint synes jeg selv, eller, træningen var jeg måske ikke så god til at passe og det samme med føden, men, i bund og grund ikke noget problematisk – grunden var en forelskelse i en fantastisk pige som jeg vist nok har nævnt andetsteds på bloggen

Og, er der noget man helst ikke må i poker er det at være alt for menneskelig og have for mange følelser når man spiller – dette var i denne periode ikke tilfældet for mit vedkommende, kunne kun tænke på denne pige og nothing else – vi var tit og ofte ude og spise på de finere steder der nu er… I Esbjerg… Lange nætter, nok lidt for meget alkohol og helt sikkert et overforbrug waaaay out of limit – tror på en uge jeg brugte 15k DKK bare i byen og mistede vel cirkus 10k DKK på nettet da jeg skulle være en stor klovn og spille en fredag aften hvor mine følelser hang helt ude på tøjet (http://rtlpoker.dk/sa-sku-da-for-helvede-ogsa/) – som nævnt en aften der kostede min stakkels mus tilværelsen hvilket ikke helt harmonerer med min filosofi om måske lige at slappe lidt af og rollbuilde, men, kunne sku bare ikke lade være

Mit i Oktober kommer der et par tiltrængte boost til rullen, d- 14 oktober shipper jeg solo en 109$ tour med ca. 20k i prizepool som giver et afkast på 4k$ og d. 20 oktober shipper jeg en 20k grtd på party med 5.5k$ til vinderen som jeg dog skal dele med min roommate – egentlig fair nok når han 2 min inden start melder op der er overlay i touren og jeg lige når at få mig regget inden den starter…

Men bum bum bum, nu står jeg så her, og, hvad har så været godt den sidste 1½ måneds tid? Jeg har tabt en masse penge, jeg har brugt en masse penge, jeg har været på en rollercoaster følelsesmæssigt og jeg har ikke været i balance til 100% at kunne klare mit “job”, jeg har ikkke overholdt min kostplan, træningsplan osv. – ikke videre godt for en pro pokerspiller – om ikke andet, det gode er at tilt har været ikke tilstedeværende i mit spil, jeg hungrer ikke efter at spille når jeg er stuck, jeg lader ikke mine tab gå mig på og har et liv udenfor skærmen, og jeg efterrationaliserer en del – derfra er der stadig nogle gange lidt fra tanke til handling

MEN! Starter jeg op fra og med imorgen på en frisk, ud og handle nogle halvsunde ting ind, have en fornuftig døgnrytme og så ellers efterrationalisere hver session jeg spiller og bruge bloggen lidt mere dagsbogsagtigt, min træning er jeg startet på igen, dog i første omgang kun konditræning for lige at smide lidt kilo og ikke presse mig selv for hårdt, tanken om at skulle ned 2 timer til skodmusik og træne er kun noget jeg gider når jeg virkelig er ovenpå ellers er sofaen så meget mere dejlig, så nu er det 10 km cykling hver dag og lidt frisk luft og det er det

Derfor, den kommende uge (lige indtil Fredag hvor jeg skal til Slayer i Valbyhallen med en pokerdude) står på seriøs grinding, primært turbo SNG’s da jeg gerne lige vil finde mig selv helt på bordene igen, min mate kommer hjem på torsdag (og laver snart en rejsebeskrivelse fra sin tur til Egypten som også bliver smidt op på denne side) og så skal vi snakke lidt forbrug, regner med jeg laver en regel om, at uanset hvad, så må jeg efter faste udgifter, kun trække 10% ud af gevinsterne til at have det sjovt for – hvordan det skal køres skal der lige kigges på

Om ikke andet, nu vil jeg ned og se “Anden” folde sig ud, og, så vil jeg ellers ønske god weekend til alle jer derude – med det de nu er tilbage af den

Dette indlæg er det næste i kavalkaden omkring mit liv, og, jeg skal love for at jeg har haft svært ved at kunne komme til at skrive om netop denne periode (samt det faktum det pt. ikke lige har gået så godt – mere om det i et andet indlæg), der skete så meget i mit liv i denne periode og så skete der alligevel også så lidt. Derfor bliver det igen et udpluk af hvad der egentlig hændte for den lille knægt fra Varde der havde besluttet sig for at spille poker for a living – denne gang i perioden Jun 06 – Jan 07.

Og, hvor sluttede vi sidst – pokeren gik af helvedes til, jeg havde fået ny lejlighed og det sidste vi var ved var bandet, hvor jeg stod en sommerdag på en græsmark i bagende solskin… I Varde, vel og mærke…. Skyllede iskolde øl ned mens jeg sammen med mine venner spillede en gang sublim Metallica jam krydret op med vores eget nummer – en helt igennem fantastisk dag, en drøm der gik i opfyldelse – og, i de 45 min koncerten varede var der laaaaangt væk til de økonomiske problemer der efterhånden var ved at opstå.

Som nogen nok har gættet rendte jeg ind i min første helt store krise efter koncerten som “proffesionel” pokerspiller. Det var money down down down the drain, jeg var på livstilt og uanset hvad jeg gjorde gik det af helvedes til. Det eskalerede med at jeg gik broke da sommeren gik på hæld, jeg kan stadig huske følelsen fra dengang, at gå busto den første gang er altid den værste og det var emotionsmæssigt en enkeltbillet fra himlen til helvede, jeg havde det skidt og følte at min verden var brast sammen, jeg deciderede hadede mig selv og kunne ikke forstå hvordan jeg kunne komme i denne her situation – og, tanken om nu at skulle ud på arbejdsmarkedet igen var mere end almindelig skræmmende.

Dog var jeg ikke helt busto, eller, irl var jeg men online havde jeg et par stykker der skyldte mig lidt, penge jeg dog ikke bare lige kunne få fra den ene dag til den anden, og, resultatet blev istedet at jeg lånte 15k DKK af min mate som jeg havde oplært til at spille poker og som på dette tidspunkt vandt ret godt (ham som jeg bor sammen med idag) til forbrug mv. – eller sagt på en anden måde, alt andet end poker.

Samtidig med pokeren og humøret var noget rigtigt møg gik bandet ikke alt for godt, jeg havde mistet lysten for det projekt jeg startede op da vi var nået til enighed om at skulle skrive vores eget musik – noget som jeg ikke helt følte mig klar til da jeg egentlig ikke var det helt store musikalske talent og var bedre til at lære at spille ved at se på tablatur mv.

I løbet af efteråret traf jeg den mere eller mindre uundgåeligebeslutning og fravalgte bandet – en beslutning jeg var led og ked af, både overfor mig selv men også overfor mine venner der nu stod uden hverken bassist eller rytmeguitar… Jeg savner stadig den dag idag fra tid til andet at spille musik, intet mere mediterende for mig en at stille mig ned og råbe, skrige og spille heavy bas. Men, det var valget og det står jeg stadig ved og i bund og grund nok også fint nok for mit venskab med de selvsamme personer da de også har et ret stort ego hvilket ret ofte blev udtrykt i øveren efter en enkel slots øl eller tre for meget

Pokeren var her igen på vej op af og det eneste skelsættende i denne periode er vist, at jeg begyndte at snakke rigtigt meget med en anden pokerspiller som jeg havde en del fælles ideologier og interesser med – en lille rapkæftet ung knægt fra østkysten med navn AlexanderKP. Og netop dette bekendtskab skulle vise sig at blive et rigtigt rigtigt gyldent bekendtskab, og specielt det der skete en mørk efterårsnat skulle vise sig at blive både ekstremt lærerigt og en oplevelse for livet.

AlexKP og jeg sad som så ofte før og snakkede sammen over skype, diskuterede hænder, modstandere, MTT strategi og alt muligt andet da KP pludselig spørger om jeg kunne tænke mig at komme et smut til Canada. Tjoeeeh, det kunne sku da ikke være dårligt. Grunden var en tråd på PN omkring nogle pokerspillere der tog til Canada (bl.a. min webmaster Sigurd) og vi aftalte at vi da skulle se om vi kunne få en plads i huset.

Ovenstående lykkedes desværre ikke da vi nok var lidt sent ude mht. at komme i hak, planen blev istedet, da vi begge var hooked på at rejse ud at vi så fandt et andet sted, først kiggede vi på nogle steder i Europa og der var mange tossede forslag inde, men, alle steder endte med at vi blev enige om det nok ikke lige var stedet – lige indtil vi fandt en ekstrem lækker lejlighed på Jomtien Beach, Pattaya i Thailand. Unge og grønne synes vi dette sted lød ret fedt, ingen af os anede hvad Pattaya egentlig var for en by men, det blev valget og så gik vi ellers i gang med at planlægge vores rejse. Resultatet blev en 2 mdr. tur fra start Jan til start Marts og så var vi ellers ret ligeglade med de andre dumme pokernet brugere der skulle tilbringe sin tid i et dyrt land med frost og sne istedet for sol og sommer Turen til Pattaya blev en ekstrem fed tur som der kan læses mere om i mit næste livshistorie indlæg.

Julen nærmede sig og ligeså gjorde turen til Thailand med Alex. December skulle vise sig at blive en ekstrem turbolent periode for mig, for det første så scorede jeg en super sød pige jeg havde flirtet lidt med i et stykke tid efter en klassejulefrokost for den gamle gymnasieklasse, eller, vi var begge bare stive og kunne ikke lade være. Ehhhhm, strategisk suverænt godt tidspunkt at score en sød pige præcis en måned inden man skal 2 mdr. til Thailand.

Ellers så havde jeg æren af at arrangere julefrokost for “slænget” dvs bandmedlemmer mv lige umiddelbart op til jul. Og jeg skal love for det ikke gik stille for sig, først og fremmest så startede vi med at rydde lejligheden op, i sig selv en stor opgave, og, da min mate kom ned med en megastor affaldssæk med skrald i var der ikke umiddelbart mere plads efter de første 3 sække vi havde dumpet. Mmmmm, resultatet blev jeg da bare tager den med i bilen som jeg alligevel skulle ned til den lokale kvickly med og stille og så ellers bruger en af deres skraldespande, javel ja, det var heller ikke muligt, nu var dyre råd dyre lige indtil jeg så en Kirken korshærscontainer som jeg valgte at dumpe skidtet (måske en vurderingsmæssig fejl da der lagde et tons breve med adresse og det hele på, men, done is done).

Konsekvensen var da også at jeg, på vej til Munkebjerg mellem jul og nytår blev ringet op af en meget sur dame der spurgte hvorfor fanden jeg valgte at bruge deres container til affald. Så måtte jeg jo blive vred og fortælle at disse anklager var helt hen i skoven, at det ikke var min skyld en dum teenager synes det er sjovt at stjæle affald og dumpe det i deres stupide container, og, at når nu de havde mine personlige papirer måtte de meget gerne makulere disse.

Men, tilbage til julefrokosten, en 4 retters standard julefrokost menu med mere drikke end godt er, og for helvede hvor blev vi stive. De første to var gået kolde efter de to første retter, en smadrede sin hånd igennem en rude for at imponere et par unge damer (de blev ikke imponeret og han blødte voldsomt) og værten, dvs mig, fulgte trop hen omkring midnat med at være for fuld og lægge mig til at sove, de restende endte i byen og valgte så kl 4-5 stykker at trashe min lejlighed og holde morgenfest hvilket jeg vågnede af. Og, indrømmet, jeg tror ikke helt jeg var på bølgelængde med dem og bad dem om at skrubbe af h til så jeg kunne sove. Inden da havde “vi” dog et større grineflip da jeg står super groggy og spørger hvem den mandsperson der ligger på sofaen og sover er.

Slænget melder op at det er Jørgen der sover, og jeg kender sku ikke nogen der hedder Jørgen. Personen Jørgen var i dette tilfælde en af de 100′er af stupide kravlenisser der bliver hængt op i verdens røvhul aka Varde op til jul – en nisse vi havde det ganske sjovt med  og sågar havde med i byen nytåraftens for at kigge på unge damer og hygge sig inden han brutalt blev taget fra os af den lokale pølsekarets mafia “Pølse-Else” som med ordene “Den der nisse tilhører Varde nisselaug” river Jørgen ud af vore arme…!

Og, det eneste vi ville var bare at købe en enkelt fransk hot dog til Jørgen og han nåede ikke engang med på den lokale disko…

Men, udover mine udskejelser og julen med familien blev december en meget dårlig måned rent penge mæssigt, og det samme for Alexander. Resultatet var at vi begge sad i starten af januar og ikke rigtigt havde den store kapital til at tage afsted. Men nu var rejsen bestilt og well, wtf, det kunne jo højst gå galt og vi var busto og sad 12-14.000 km hjemmefra og ikke kunne komme hjem, men, who cares – ikke os, og så var det ellers med at få sagt farvel til kæresten og så komme afsted – som sagt, mere om det i mit næste indlæg

Kender i det? Man sidder derhjemme efter en vellykket 5 BI’s session og får en trang til at forkæle sig selv…? Alene hjemme og med et mobilnet der er brudt sammen beslutter jeg mig for at gå ned og fejre aftenen med en gang aftensmad til mig selv.

Kommer ind på restauranten og lokalerne er super lækre og gennemførte, menukortsene ligeså, der er et par storskærme der viser Atletico – Liverpool CL kampen (var nu mere interesseret i Barca, men nok om det…) Sætter mig til rette og det er lang tid siden jeg har været på et sted der er både så gennemført, intimt og hyggeligt samtidig – beslutter mig for en mellem fads humle (0.5l) til lige at varme smagsløgene op på, og så ellers stedets dyreste bøf (medium rød obv.) med fritter og whiskey sovs og et enkelt glas af husets vin. Husets vin er iøvrigt en italiensk vin, en god omgang sanseoplevelser i selve vinen, semi krydret men bærer alligevel præg af det er en ung vin skabt til at lave profit og IKKE en vin jeg vil anbefale folk at købe hvis i skulle finde ind på denne restaurant.

Restauranten er iøvrigt 15-20% dyrere i alle henseender ift de andre spisesteder/restauranter der ligger i gaden/på torvet i Esbjerg – hvilket ift. lokalerne og det meget spændende menukort egentlig synes fair nok. Sætter mig tilbage i stolen og ser en god bid af første halvleg af Atletico – Liverpool, leger lidt med min nye HTC pro touch og her kommer første skuffelse så – ventetiden er relativ lang, det hjælper selvfølgelig heller ikke jeg sidder palle alene og spiser, men, med en ny telefon og CL bold så skulle underholdningen indtil maden kommer være sikret.

Nuvel, tænker ventetiden sikkert er det hele værd, og da den lækreste anrettede bøf i mands mindre bliver sat foran mig dampende varm og fritterne ligeså tænker jeg: “Yes! Det her bliver godt!” Men nej, det gør det ikke, anretningen og omgivelserne er ekseptionel gode, men, hvad hjælper det når bøffen er dårlig? Sovsen og fritterne var rigtig gode (og varmt) mens bøffen desværre var skuffende. Her blev man sat op til en oplevelse af de helt store med alle sanseindtryk i så flotte omgivelser (så flotte det nu kan være i centrum af fiskerbyen) og så bliver denne “bøf” serveret, javist var bøffen relativ mør, javist var den stegt som jeg ville ha den, men den smagte bare ikke af noget overhovedet og til den pris (350 kr for én person uden forret) endte helhedsoplevelsen istedet med en oplevelse af man var blevet hustlet af en dyr facade men uden egentligt indhold

Cafe Cosmo – Rammerne og ideologien til at blive et stort hit, men desværre bare ikke talentet eller evnerne

Omgivelser/atmosfære: 8/10

Betjening/service: 6/10

Anretning: 9/10

Maden: 5/10

Overall: 6/10

Yes sir! Sådan, endelig et tourwin, ikke en af de helt store men stadigvæk en relativ god skalp (er normal absolut ikke tourspiller) men, idag havde jeg bare mere lysten til at grinde tours…

Startede ud på party med en 10k grtd 22$ rebuy, det gik også fint lige indtil det gik galt, ellers så tog jeg bossens 25k grtd og gamede og her gik det også fint indtil mit pp8 røg ind pre imod pp5 der klonker på floppet – var i forvejen shortie, men ad ad…

Ender nu med at hoppe på 33$ rebuy touren på party med en 10k grtd prizepool hvor jeg bobler den lige inden FT og er mildt sagt pissed, mens jeg sidder og spiller denne tour udspiller følgende scenarie sig. Min mate, der sidder og kæderyger og grinder NL50 med meget begrænset succes siger jeg skal komme i hak og tilmelde mig 20k grtd da der er overlay, i forvejen er jeg lidt grumpy, men, alligevel er lysten der og vi ender med en 50-50 deal som vi ofte har (normalt ikke mig der spiller tours) men idag var så en undtagelse – og, efter møje og besvær hvor jeg undervejs bliver nødt til at trække en runner runner med KQ på et KJ4 board (turn og river A og T) imod KK ender jeg med at køre FT over og står som den lykkelige vinder af denne 20k grtd tour

- en kort men sweeeet update (synes jeg da selv) – synes lige hele verdenen skulle vide at det er en lettere stolt og glad dreng der nu vil hoppe i seng selvom der imorgen venter en omgang hovedrengøring inden min mate flyver til Egypten på en lille ferie…

En tur han vistnok gerne vil skrive et par linier om eller tre når han returnerer til Dannevang, og så truer han mig også med at skrive et indlæg om hvordan det er at bo sammen med en dum doven fuldtids pokerspiller som mig – men det er da heldigvis noget jeg selv kan bestemme om han må poste så siden her ikke bare er ren RTL propagande

Lad det være sagt med det samme, det shit jeg var igennem tilbage i maj i år er pt riiiigtigt langt væk. Det sidste døgn har været intet mindre end fantastisk!

Ok, min gamle møg mobil er gået i ged, så bliver nok nødt til at komme ned idag og få mig noget der fungerer (valget er faldet på http://www.clicksalg.dk/PartDetail.aspx?q=p:2049688%3bc:36176%3br:pricerunner), og nå ja, min sambo er med sin familie på sjælland efter sin 25 års i søndags, så da jeg besluttede mig at hente post her i nat var det bare en bad fkn idea, postkassen var fyldt med kanel, så der stod jeg så med kanel fra top til tå på min 23 års og 56 dags-fødselsdag…

Om ikke andet, så besluttede jeg mig for at tage to tours igår, en 100$ tour med 20k$ i prizepool og en 33$ rebuy hvor prizepoolen nåede op på ca. det samme, den første shippede jeg og 4k$ og den anden fik jeg en 7 plads i – totalt ca. 5k$ til rullen, hapsen!

Nå, men efter mit win tager jeg på date med en super sød pige som jeg mødte sidste onsdag. Hun har forøvrigt en rigtig god andel i hvorfor jeg ikke har passet bloggen så meget den sidste uge, historien omkring det er på trapperne…

Vi ender med at have en intet mindre en fantastisk aften, og som det ser ud lige nu så kommer denne fantastiske pige til at spille en betragtelig rolle i mit liv fremover

Tager hjem i min seng og ligger mig, nærmest lykkelig til at sove! Vågner halv groggy, men, hvad gør det når en mate spørger om jeg er klar til Metallica. A hva for noget? Guderne til DK, hvad, hvor og hvornår?

http://www.billetlugen.dk/musik/6750/ og altså en trippel koncert – lige pt, der er jeg i ekstase, vil være der til alle tre, that’s for fkn sure!

Fortsat god dag og skrub ved bordene

/Bjarke S. Hansen

Første blog indlæg bliver en standard bytur i Varde, historien er copypastet og d.d. ca. et år gammel

Aftenen starter med, at en kammerat kommer ned, deres (mit tidligere band) har lige fået indspillet en demo, så aftenen står på mædl, øl, et par flasker booze og anektoder fra “de gode gamle” dage hvor man var en rebelsk teenage unge med lange lyse lokker og gymnasiet var en genvej til festerne…

Nå! Men ihvertfald, vi sluger en ordentlig røvfuld alkohol, synger fællessang med Metallica, Iron Maiden, Pantera, Slayer og en masse andre cult metalbands og ender med at forvilde os ned i byen. Se, så ender vi her på det lokale disko dasko, og, hvad er det bedste at gøre efter man egenhændigt har drukket en flaske Captain Morgan?
- At drikke endnu en! Som sagt så gjort, op og smide en plov i baren og så ellers af sti afsted

Alkoholen virker, den virker endda lige lovlig godt, tiden går, klokken slår og jeg bliver grønlænderstiv, det ender med jeg vælter rundt på diskoteket og ligger an på alle, og jeg mener alle! Der har et lige ciffer til slut i CPR-nummeret, en vurderingsmæssig fejl grundet min tilstand, ingen succes!

Jeg laver nu næste vurderingsmæssige fejl efter mit fejlslagne Don Juan stunt, nu går jeg i Travolta/Grease mode og finder ud af jeg kan danse – og, dans er jo den gyldne genvej til enhver piges hjerte, javel ja, bare ikke for mig. En kloning af en bjørn og en struds går IKKE ind som direkte vej til lagenerne mine damer og herrer!

FUCK it! Nu finder jeg så the last call, tager hende med ud og danse, og, succes! Hun løber ikke væk…

Ender så med at sidde med denne øgle ude foran diskoteket og massere (!!!) hendes tæer fordi hun har fået krampe, hvilket en total ukendt person idag gjorde mig opmærksom på i det lokale træningscenter!

Nå! Første rationelle tanke kommer da jeg sidder ned og vælter om fordi en forbipasserende strejfer mig, jøses, jeg er sku da ikke helt ædru – rationaliserer mig frem til, at når nu jeg har lavet ovenstående, jamen, så er jeg da egentlig ganske knaldhamrende bacardi

Mmmm, trunten har krampe, jeg har ingen ammo i bøssen, jeg tænkier fremad, gør jeg! (konspiration: RTL, du giver pigen en taxa hjem, hun bliver lykkelig for det, du får hendes nummer og kan score hende i løbet af ugen eller næste weekend fordi hun er så taknemmelig)

Som sagt så gjort, med møje, besvær og store armbevægelser fastslår, at jeg fandme nok skal gi hende en taxa, hun går efter store protester og en gang fjern ævl om at der er langt hjem med på disse vilkår… Sætter mig i taxaen, kører hjem forbi domicilet og henter en sovepose og lidt andet gøgl så pigen (og hendes veninde der var med som påhæng) ikke fryser *hehe, listigt hva*, og, vi hjuler ellers afsted imod et så sofistikeret sted der er blevet døbt “Tarm”! smider øglerne af, får mig telefonnummeret og, ja, så ber jeg min limo driver om at finde hjem til mine forældre…

1k DKK senere og en charterudflugt i privat taxa klokken lort søndag morgen rigere stiger jeg ud hjemme ved mine forældre, er festen ovre? Nej! Det er nok det sidste den er, min mor der skal til at komme på arbejde skal da lige ha en dans med på vejen, min far får lige hele nattehistorien fra ende til anden, og, lillebror, der skal møde om 2½ time skal da vækkes så han ikke kommer for sent

Bottom note – Jeg fik ikke scoret, hvilket vist også var godt det samme, og, så havde jeg det dagen efter som Helmuth Lotti…

/Bjarke S. Hansen