Så er det blevet tid til den første klumme omkring mit liv. Dette indlæg er fra perioden fra 1985 hvor jeg bliver født og frem til maj 05 hvor jeg for alvor bliver bidt af pokerbølgen. Fokus kommer primært til at ligge omkring mine teenageår da det var der virkelig skete nogle forandringer i mit liv, primært negative, ting som jeg stadig døjer med den dag i dag.
Det følgende jeg skriver nu er 100% fra hjertet, der er en del følelser involveret – bliver sku altid så skide sentimental når jeg sidder og tænker tilbage til når jeg stod og spillede plasticguitar i mine forældres sofa til noget Kim Larsen med lillebror, en helvedes masse bamser (lillebrors obv.) som fans, en verden uden bekymringer om det en dag at skulle miste noget man giver sin ubetingede kærlighed til, sin familie, specielt forældre og lillebror, økonomi, arbejde, pligter, kærlighed alkohol, stillingstagen, meninger og identitet. Livet var bare tusinde gange lettere dengang.
Nå, men, ser min egen barndom i to forskellige vakuums, en positiv som har givet mig alle de positive egenskaber jeg har som menneske og så de negative som desværre har givet mig nogle laster som jeg, som nævnt, arbejder med dagen i dag – ting der er utroligt svære at skrive ned på tekst da jeg er en meget stolt person, men, føler samtidig også en befrielse at få det ud af kroppen og dele det med folk der læser dette indlæg, både folk der kender mig og folk som synes mit liv lyder interessant og læser min blog.
Det positive først, jeg har indtil mine teenageår ikke oplevet det at miste, jeg er vokset op i en landejendom med verdens bedste forældre der gjorde (og gør til en vis grad stadig) alt for at jeg skulle få en tryg og kærlighedsfyldt barndom, elsket udover alle grænser som den først fødte for min mors vedkommende, elsket af mine to halvsøskende fra min fars tidligere forhold, min storesøster og min storebror der begge har taget mig til sig som en ”ægte” lillebror. Min lillebror der er 4 år yngre end jeg selv som jeg elsker overalt på jorden og vil gi mit liv for.
Specielt min far og min storebror stod som mine forbilleder, min far, har altid strakt sig økonomisk langt for at give de gaver jeg gerne vil have, altid kørt mig steder hen uanset sted og tidspunkt og hvor tosset det end måtte være, måske ikke altid været så politisk korrekt og lidt små rebelsk i visse henseender. Husker en episode fra min fødselsdag hvor vi legede ude i baghaven, drengene fra folkeskoleklassen, og, den kanon som jeg havde haft efter nytår til de 6000 overskydende heksehyl (et stykke tagrende rør jeg brugte som bazooka) blev også brugt denne dag, og, så tog vi ellers konceptet krig til et nyt level – jeg var bazooka-mand der skød heksehyl efter mine klassekammerater og så skulle de ellers bare rende rundt på græsplænen og undgå at blive ramt. Ellers så har der i en tidlig alder i selvsamme have været utallige øl sammen med farmand på bænken lidt alsidiges i haven hvor min mor ikke kunne se os.
Min far er et udendørs menneske og elsker projekter (ikke noget der er nedarvet), og, en af hans helt store passioner er at han i sin fritid sejler som skipper ombord på en skonnert der hedder Martha. Denne gamle bunke flydende træ med sejl har ligeledes fyldt en stor del af mit liv, og været fast ritual i mine somre at tage med farmand ud og sejle.
Min mor er tryghedsnarkoman, arbejder i det lokale supermarked og trives fint med det, aldrig (så vidt jeg ved), været nogle ambitioner om en høj stilling eller noget, hun er og har altid været lykkelig over den tilværelse hun har fået skabt sig, med familien i centrum, ikke haft de store bekymringer udover sin familie.
Mine forældre har fyldt ca. lige meget i mit liv, dog på hver deres måde, min far som forbilledet, den stærke, maskuline type, ikke så mange følelser osv., min mor der altid er der, lavede mad både morgen, middag og aften, altid har givet sin ubetingede kærlighed, og har altid betydet ekseptionel meget for mig.
Mine søskende vil jeg ikke komme alt for meget ind på da indlægget heller ikke skal være for langt, men, elsker dem alle tre, min lillebror som fra tid til anden måske lige har set lige lovlig meget op til sin storebror og så mine storesøskende som jeg på intet tidspunkt har anset som ”kun” at være halvsøskende.
Ovenstående var som sagt det positive i min barndom, basalt set, min familie og at jeg være forkælet med frihed og aldrig for alvor blevet ensrettet hen imod en bestemt form for tilværelse, mine forældre er stolte af den jeg er i dag, selvom jeg ved det fra tid til anden har været ekstremt hårdt for dem at jeg har taget valget at blive pro pokerspiller – mere omkring det senere i nogle andre klummer.
Det negative i min barndom har været skolen og det sociale. Jeg har altid klaret mig super godt i skolen og er ok begavet, men, groft sagt, så er mine evner opnået i skolen fordi jeg faldt udenfor sammenholdet, fællesskabet og det sociale element ift. 99% af alle eleverne, der var nogle få mennesker som jeg kunne snakke med, men, resten var mildt sagt en flok idioter der, i mit hoved var sat i verdenen for at gøre livet surt for mig, og, som jeg enten ikke kunne lide eller direkte hadede. Hvor bestialsk det end lyder, så har jeg som ganske ung lagt i min seng om aftenen og tænkt/drømt om hvor fedt det kunne være hvis person ”X” ikke var til i denne verden mere næste dag jeg vågnede – specielt hvis det var min skyld…
Psykopat når man har de tanker – tjaaaa, naturlig konsekvens af at blive undertrykt af andre mennesker – helt sikkert. Men, inden nogen læsere ringer til doktor Phil, så var det altså dengang, bare den nemmeste måde lige at illustrere på hvor mobningen tog mig hen, det der med at drømme om at slå folk ihjel på en bestialsk måde er overstået.
Barndommens mobning påvirkede mig rigtigt meget i mine teenageår, specielt i starten hvor jeg stadig gik i folkeskolen, jeg fungerede ikke socialt og livet udenfor familiens trygge skød var mildt sagt noget jeg ikke brød mig om.
Og, så er det vist på tide at hoppe over i den anden grøft og skrive hvad det egentlig handler om, nemlig udviklingen om hvordan denne dreng få mennesker kunne lide går fra at være en vestjysk bonderøv opvokset i hus langt fra noget man kan kalde en by ender med at træffe de valg han tager og en dag sidder i sin sofa og ser zulu poker, hvor historien ender for denne gang.
I år 2000 sker der så det banebrydende i mit liv at jeg ryger på efterskole, her får jeg en social opblomstring og udvikler mig ekstremt meget socialt i denne periode, og føler mig, for mere eller mindre første gang, som en del af et fællesskab udenfor familien. På efterskolen udvikler jeg dog også et gen, eller, opdager et gen om man vil – gambling.
Det er på efterskolen jeg for første gang stifter bekendtskab med spil der involverer penge, i starten spillede vi om småpenge, primært halv tolv og et spil der hedder 21 (ikke blackjack), og et par andre spil, men, efterhånden eskalerer beløbene og fra at være 1 og 2 kroner er der pludselig 100vis, ja endog nogle gange 1000vis af kroner imellem nogle af os unge drenge på skolen. Lidt mærkeligt at tænke på jeg var sønderknust nogle aftener for den nette sum af en enkel kasse hof på tilbud med pant jeg så skødesløst havde stået på i et bluff i halvtolv og tabt da dealeren vender et A, dengang var det ekstremt mange penge.
Personligt finansierer jeg her mit forbrug med at sælge slik og sodavand fra Tyskland til de andre elever, nogle penge mine forældre tit undrede sig over hvor blev af (var absolut ikke en vindende gambler) – til sidst brister boblen da en af eleverne taber så voldsomt et beløb at han vælger at sladre til lærerne, vi skal alle ind til krydsforhør hos et par af skolens lærere og så er det ellers hjem til mor og far og selv lige ha chancen for at fortælle om sine udskejelser inden kontaktlæreren ringer i løbet af weekenden.
Men alt i alt, et begivenhedsrigt og lærerigt ophold på efterskolen, lærer at omgås andre mennesker og lærer skubbe stacken til midten på stone cold bluff.
Efter efterskolen er det så tid til et 3-årigt ophold på gymnasiet, og, puha, der er godt nok en del at fortælle om her. Starter med første dag at være skoletræt, og, gider ærligt talt ikke gå i skole i 3 år mere, gymnasiet bliver for mit vedkommende en omgang med masser af pjæk, skrive af, opgavecentralen, og så ellers bare drikke sig i hegnet som den metalbums jeg i løbet af gymnasiet udviklede mig til. Gamblingen fortsætter på gymnasiet, denne gang er det sportsbetting som jeg arbejder med hvilket udvikler sig til en decideret hobby. Jeg ender med at bygge en god og fornuftig rulle inde på expekt og samtidig blive ”ekspert” på et sportsbetting forum der hedder TipsOmTips.
Dog bliver jeg i løbet af gymnasietiden ikke multimillionær da expekt en dag lancerer deres stupide casinoafdeling – en enkel billet til bustoville for mig.
Men, hmmm, gymnasietiden i grove træk. Fik et arbejde i det lokale supermarked hvor også min mor arbejde, sødt ik’? Jobbet jeg fik, var flaskedreng indtil jeg fyldte 18 (gjorde jeg i 3.g.), derefter blev jeg ”forfremmet” til kassedame/salgsassistent, eller whatever. Ellers gik det meste af gymnasietiden med fester og byture, og, holdte mig absolut ikke tilbage, specielt en enkel måned går det helt, Maj 2002 hvis jeg ikke husker helt forkert. Først skulle vi til en klassefest i anledning af en af drengene fyldte 18, det blev holdt som en BBQ fest, og, eftersom jeg havde været på arbejde hele dagen fik jeg på vejen derud af moar de formanende ord om lige at holde lidt igen (sad og dunkede den første kolde i bilen). Ja ja, mor vidste altid bedre og mor var altid så fornuftigt, det skulle jeg nok selv bestemme – jeg var gearet og klar til en ordentlig omgang druk.
Da jeg kommer ud til festen går ”den hårde kerne”, dvs. bumserne inkl. mig selv i gang med at drikke tæt, og, efter ½ time til festen er jeg allerede så vissen at jeg mere eller mindre er ved at vælte grillen da maden bliver serveret. Nuvel, tiden går og klokken slår, jeg bliver stangbacardi og kort efter maden er det kun glimt jeg husker, et af glimtene er, at jeg beslutter mig for at lege fangeleg sammen med en af de andre drenge fra klassen, resulterer i adskillige ture i hækken omkring huset da koordinationsevnerne simpelthen ikke er tilstrækkelige her.
Helt galt går det dog først da jeg senere beslutter mig for at træde af på naturens vejne, får planmæssigt låst døren til toilettet så jeg ikke bliver forstyrret, men, præsterer så til gengæld at tumle så meget rundt at jeg knalder hovedet ned i toilettet og går ud som et lys, resultatet er noget med at folk sparker døren til toilettet ind, ser mig ligge der bevidstløs og bløder fra hovedet, ringer 112, og ja, så vågner jeg ellers næste morgen med drop i armen kl. 5 på skadestuen og bliver hentet af min mor der prædker lidt på vejen hjem, men, ellers bare er glad for jeg stadig er til.
Nå, men, så sent som to uger efter ovenstående periode så sker det igen at jeg falder i med et brag. En ven og jeg besluttede os for i løbet af ugen, at når nu 10 klasserne fredag middag holdte afslutning fra skolen så skulle vi da invitere os selv med, derfor pakkede jeg scooteren med drikkelse(boede 15 km fra skolen og offentlige transportmidler var ikke eksisterende, og dette er så min undskyldning for at eje en scooter 
). Efter første time der var fysik med ”onde Helge” daffede vi af og ned i parken hvor vi ankom som de første, og, ja, så gik vi ellers i gang med at drikke kl. 9-9:30 på det der skulle blive en rigtig varm dag. Behøver jeg nævne at uden det der ligner vand og at med den form for druk, at vi i den grad blev stive, vi var godt stive da 10 klasserne så endelig kom derned, og, vi var ekseptionel visne da de andre fra gymnasiet kom ned og deltog i festen.
Hen af eftermiddagen tager jeg så op i det lokale supermarked hvor en af de venner jeg havde drukket med skulle på arbejde, han render rundt halvstiv i flaskerummet og får gemt mig med nød og næppe da souschefen lige kigger ned, han overtaler mig til at det nok er en god ide at tage hjem. Jeg tænker fifi dong, eller, har jeg fået at vide i hvert fald. Det næste der sker, har jeg ræsonneret mig frem til er, at jeg hopper på scooteren jeg havde stående ved supermarkedet, netop gemt af vejen for at jeg ikke skulle gøre noget så dumt som at køre, kører 150m og smadrer direkte ind i en bil da jeg kører overfor ubetinget vigepligt, det eneste jeg husker, er at jeg vågner fordi jeg fryser af h til mens jeg ligger i ambulancen pakket ind i folie, og, så ellers da jeg endelig vågner på skadestuen med et par folk i hvide kitler, 2 betjente hvor den ene står og tager notater samt mine forældre der står og ser på med kridhvide ansigter.
Resultatet med en bøde på 1500 kr. og lærestregen var ret billigt sluppet.
Ellers går jeg hele gymnasiet og drømmer om at være rockstar ala Hetfield fra mine helte Metallica, et band jeg får at se to gange (i denne periode), første gang på Roskilde i 2003 og derefter i Parken i maj 2004 (hvor jeg sover ude foran indgangen med nogle venner). Starter sammen med en ven et projekt op om at blive rockstjerne, første projekt kuldsejler, men, ellers så lykkedes drømmen til en vis grad, men, mere om det på et senere tidspunkt.
Efter gymnasiet flytter jeg i min egen lejlighed og beslutter mig for et sabbatår hvor jeg arbejder som kasseluder i supermarkedet og forfølger drømmen om rockstjerne, dette er så projektet der kuldsejler, denne periode er ret vild og jeg ryger skamløst på druk fra den ene dag til den anden, overholder ikke mine aftaler, skulker lige lovligt meget fra arbejde og ja, sådan kan jeg blive ved, ender faktisk med at en del af de folk jeg omgås bliver virkelig bekymrede for mig da mine udskejelser er ret omfattende.
Året jeg tager, er næsten frivilligt, eller, det gjorde mig ikke det store, planen var at udvikle sig lidt og så søge ind på den uddannelse hvorfra jeg blev vraget fordi de mente jeg var for umoden (officer ved søværnet), og, et år hvor nogle af de ting fra barndommen virkelig bobler frem til overfladen. I denne periode fra student anno juni 04 til og med maj 05 skete der tre ting der er hver at nævne. Først og fremmest, så stod jeg med et valg om at tage ud og sejle i både uge 29 og 30 med skibet ”Martha”, en ungdomstur hvor jeg havde været med året forinden, og, så den obligatoriske uge med farmand hvor vi sejlede en kapsejlads der hedder ”Fyn rundt”, eller kun at tage med på kapsejladsen og så tage med vennerne til Lloret de mar og give den gas i uge 27 – der var obv. Ikke råd til det hele.
Valget faldt på Lloret, og, skæbnen ville det hverken værre eller bedre end at vi havde en super tur, og at jeg i stedet for at være ombord på det skib som jeg havde planlagt inden en af vennerne kom op med ideen om Lloret, sad sammen med en ven og drak absinthe og hørte Fade to black med Metallica den lørdag aften i uge 28 hvor skibet var sejlet ud og efter få timers sejlads gik ned i Kattegat i meget hårdt vejr, resultatet var at en pige på 18 år som i øvrigt var håbløs forelsket i mig døde i forliset, det samme gjorde skipperen ombord som havde været min fars ven igennem 25 år, vi var begge sønderknuste, og, i stedet for at bruge den kommende weekend på forventningens glæde ved at komme ud og sejle var vi til dobbeltbegravelse i stedet – behøver jeg nævne at den plads pigen havde da skibet gik ned sandsynligvis var det selvsamme sted jeg ville have opholdt mig, og, at skyldfølelsen bagefter var overvældende. Den der med, hvad nu hvis jeg havde været med, var det så sket?
Ellers, så sker der det at jeg i løbet af denne periode har to forhold, først med en super sød pige, men, kemien er der bare ikke, det er den til gengæld med hendes veninde som jeg er sammen med et godt stykke tid.
Mere omkring det senere, for, i løbet af foråret 05 sker der det at nogle venner en dag spørger om de ikke lige skal kigge op med et par øl, og, mens vi sidder der og drikker lidt er der en der pludselig spørger hvad kanal Zulu er på – og, så sidder vi en flok drenge og drikker øl mens vi ser WPT hvor Gus sidder og lave de vilde bluffs, jeg er solgt og ligeledes er de andre som ikke havde set det før, foråret går med at spille en del kort et par gange i ugen, jeg føler jeg owner mine modstandere og bliver med det samme bidt af denne form for kortspil. En dag finder jeg så ud af at min expekt konto fra gym tiden ikke er helt busto, og, bruger de resterende penge på pokeren, starter med et godt rush til små 6-700$ inden jeg taber dem igen, og, dette er så starten til den næst dunkleste periode i mit liv som jeg vil skrive mere om næste gang.
Dette indlæg ender med katalysatoren for hvad der sker fra juni 05 og så frem til dec 05 – maj 2005. En måned hvor der indenfor få dage sker en helt masse, først får jeg afslag fra søværnet igen og jeg er mildt sagt tosset, føler mig forbandet lidt værdsat, dette samme gør jeg da jeg for gud ved hvilken gang kommer for sent på arbejde og får fyresedlen og, ditto da kæresten få dage efter også giver mig fyresedlen. Så nu står jeg der, intet job, uddannelsen røget i vasken, opsagt lejlighed da jeg følte mig sikker på at komme ind og en kæreste der var skredet, desuden var jeg også mere eller mindre broke.
Og, her ender fortællingen så om mit liv for denne gang, udsigten var nu at jeg skulle hjem og bo hjemme ved mine forældre, 19 år gammel, jeg var uden job, og uden fremtid, jeg var ekstrem vred på verdenen, følte mig svigtet, og jeg havde tre ting tilbage i mit liv, sprutten til at slippe væk med, metalmusikken til at slippe væk med og komme ud med nogle aggressioner, og så pokeren som jeg var dybt fascineret af og som jeg, dum som jeg var, anså som værende en måde at forsøde sin tilværelse på.
/Bjarke
Indlæg (RSS)